Conni og jeg havde i foråret 1976 besluttet, at vi ville til England og købe en M.G. mere, da vores TD'er var færdig og jeg manglede noget at pusle med. Hvilken type M.G. det skulle være, havde vi ikke bestemt, men den måtte godt være stor. Vi tog toget fra København gennem Tyskland, Holland, sejlede til Harwich, igen med tog til Newcastle, hvor vi blev hentet af gode venner.
   Vores venner kendte en mand i Nord Yorkshire, der havde en M.G.-Y til salg, så den besluttede vi os at kigge nærmere på. Det var rigtigt på landet, en stor farm med værksted, lader og udhuse. M.G.-Y'eren var nu ikke så spændende, men pludselig fik vi øje på noget stort i den ene lade. Hvad er det? — Nå! det er en M.G. SA, men den er ikke til salg. Vi kiggede dog nærmere på den, stor var den og den fungerede for tiden som hønsehus og så herrens ud, men den var intakt og original; der var blot den hage ved det, at den ikke var til salg. Nu kom fruen i

huset til, og vi måtte endelig komme ind, for nu var der te, æg og hjemmebagt og det skulle vi altså have. Vi sagde naturligvis tak til og der blev talt meget over teen og det hjemmebagte, men ikke et ord om bilen.
   Næste dag kom vi igen, men bilen var stadig ikke til salg, dog måtte vi ikke køre før vi havde fået te, æg og hjemmebagt.
   3. dagen kom med te, æg og hjemmebagt og megen ros til fruen over det dejlige traktement — og nu var der måske en mulighed for at de godt ville sælge, men kunne vi ikke godt komme igen dagen efter.
   4. dagen kom, og vi fik te, æg og hjemmebagt og nu havde de set os an, så de regnede med at bilen ville få et »godt hjem« og de ville gerne sælge til os. Vi aftalte prisen som var meget, meget rimelig, og aftalte endvidere, at bilen skulle gøres køreklar og at vi ville hente den nogle måneder senere. Vi havde ellers regnet med at vi skulle køre hjem i egen bil — men det blev tog