| |
I den forgangne vinter har Irene og Georg Christiansens yngste systematisk pisket sin far
ud i garagen i den erklærede hensigt at få familiens slagskib, den store Packard 7-personers touring, ud
at køre igen. Og Erna fik sin vilje: Vognen har, fyldt med familiens begejstrede medlemmer, ved flere af
sæsonens arrangementer vakt berettiget opsigt.
Modellen er Parkards første Straight Eight, der i 1923 afløste den lige så berømte Twin 6
(V 12). Chassis nr. 205372 er fremstillet i april 1924 og serien hedder 143, tallet angiver akselafstand i
inches, og det er fabrikkens længste chassis. Med en boring på 86 mm og en slaglængde på 127 mm rummer
cylindrene 5.87 5 ccm, og ved 3.000 omdrejninger yder motoren 84 hk. Motoren viste sig at være så
ydedygtig, at fabrikken året efter forhøjede gearingen betydeligt, hvad der gav en topfart af op mod 115
kmt. Og den sideventilede 8-cylindrede motor kom til at overleve fabrikkens senere 6- og 12-cylindrede
maskiner.
Som den første Packard-model har |
|
Straight Eight 4-hjulsbremser: Tromlebremser på forhjulene og båndbremser på
baghjulene. Og de fungerer så godt, at prøveassistenterne ikke ville tro deres egne øjne, da de så de
fuldstændig ensartede udslag på det dengang helt ny prøveapparatur, da Georg Christiansen kørte vognen
til syn i 1962.
Packardens første indregistreringsdato i Danmark er 6. juni 1927 under A 8695, og til
generaldirektør Isaac Wulff Heyman. Adressen er den mondæne Villa »Springforbi« på Øresunds-Rivieraen
mellem Tårbæk og Skodsborg. Men Heyman opgav, da han i 1925 meldte sig ind i KDAK, også adressen 253
Broadway, New York. Vognen forekommer ikke i den danske Packard-importør Isidor Heimanns (bemærk
navneligheden!) lister. I. W. Heyman har med andre ord selv bragt vognen til landet, formentlig flere år
før, og har sikkert i begyndelsen kørt på amerikanske nummerplader. Efter sigende havde han også en
Cadillac med.
5. marts bliver Parkarden under K |
|
16.125 omregistreret til murermester Holger Thiel, Gasværksvej 10 i København.
Thiel havde den store Packard indtil 1959. Da blev den annonceret til salg, blandt andet i
Berlingske Tidende. Thiel havde overladt en renovationsarbejder Hansen at sælge den, på det tidspunkt stod
den i nærheden af Mozarts Plads, nedsunket i jorden til chassiset – men ellers i forbavsende velbevaret
stand. Et filmselskab bød 500 kr., men gennem en mellemhandler fik Georg Christiansen den for 1.500.
Nogen egentlig restaurering var ikke nødvendig. Det siges at den grønblå, karakteristiske
farve var blevet frisket op i 1946, det sorte har Georg Christiansen selv lappet på. Fjedrene blev rettet
op, motoren justeret og efter tre års puslen og nogle hektiske døgn kørte den stolte, men nervøse ejer
vidunderet til syn påskelørdag 1962. En brugtbilforhandler i geleddet erklærede, at den gik aldrig
igennem med bagreflekserne anbragt så lavt, men GC havde været så snedig at anbringe dem på nogle lange
beslag, som |
|
