| |
Næsby-bilen
Af Benny Ahlburg
|
Med stor interesse har jeg fulgt de artikler, der fra tid til anden har været i
BhT vedrørende danske veteranbiler. Artikler, som fik enkelte kalkprodukter til at løsne sig i
hjernen og fremdrog en tåget erindring, som min læremester udi radioteknikkens kunst for snart mange
år siden havde berettet om, og som vedrørte hans farfar, Jens Peter Knudsen. Ved samtaler med
nævntes barnebarn, Mogens Knudsen og hans mor, samt ved besøg på gerningsstedet, er
følgende beretning stykket sammen. Ligeledes skal ikke glemmes, at familien Knudsen beredvilligt
stillede billedmateriale til rådighed.
Jens Peter Knudsen var født i Gloslunde på Lolland i 1872, og efter at han i Næstved
havde lært til maskinsmed, slog han sig ved århundredskiftet ned i Næsby ved Nakskov som
smedemester. Det var i de år sukker- |
|
produktionen på Lolland for alvor tog fart, til transport af sukkerroer til
fabrikker og saftstationer anlagdes mange kilometer smalsporet jernbane, og Jens Peter Knudsen fik
overdraget fremstillingen af sporskifterne til disse baner. Man må formode, en sådan opgave sikkert
har været et godt pust fremad for den unge smedemester, således at der er blevet økonomisk mulighed
for også at rette interessen mod den endnu purunge explosionsmotor, og allerede i ca. 1908 kunne en
lille produktion af encylindrede bådmotorer med glødehovedtænding sættes i gang. Jens Peter
Knudsen nåede at fremstille 80 motorer i udgaver fra 4 til 12 HK. En sådan motor kunne have en vægt
af 1400 kg. (Det må have været en af de store, og prisen var 1100 kr. ak ja).
Produktionen blev indstillet i tredivernes slutning. Konkurrencen fra |
|
|
større virksomheder gjorde det ganske enkelt urentabelt at fortsætte, og et
produktionstal på 80 over ca. 30 år siger vel noget om hvorfor.
Men nok om det. Jens Peter Knudsen har jo nok på et tidspunkt set et automobil, og den
nærliggende tanke at bygge et sådant køretøj på basis af en bådmotor af egen tilvirkning har naturligt
meldt sig, og således blev Næsby-bilen til. Af detaljer og nærmere konstruktion har i dag ikke meget
overleveret, men et billede af vognen eksisterer dog stadig.
Chassisrammen var så vidt vides af træ, og kraftoverføringen fra den encylindrede motor
foregik med en skive hvorpå løb 3 læderbetrukne ruller, som igen via kæder trak en baghjulsaksel, men
den nøjere konstruktion af dette arrangement har det ikke været muligt at præcisere. Derimod er der
adskillige små historier om Jens Peter Knudsen og hans søn Evalds oplevelser med køretøjet.
Vognen blev bygget ca. 1909, og på et tidspunkt skulle konstruktøren til Nakskov og have
indregistreret apparatet, men i 11. time blev det opklaret, at en betingelse var, at der skulle være et
bakgear til den slags lejligheder. At |
|