| |
Smøringens teori
Af Erik Olsen
|
Alment
Mange af de første opfindelser var lavet af træ eller groft bearbejdet metal, og deres
funktionsevne og holdbarhed var afhængig af en vis smøring, hvad enten den nu blev foretaget med
animalsk fedtstof, voks eller en anden fedtagtig substans.
I forbrændingsmotorens tidligste barndom var smøreolien ikke det store problem. Den
videre tekniske udvikling var imidlertid betinget af større indsigt i smøringens problemer, man kan
endda påstå, at meget af det, der ligger til grund for den industrielle udvikling, slet ikke havde
fundet sted, hvis smøreteknikken og smøremidlerne ikke havde fulgt trop og muliggjort smøringen af
de hurtiggående maskiner.
Formålet med denne artikel er i let tilgængelig form at behandle grundprincipperne for
smøring og smøre- |
|
midler — med andre ord smøringens teknologi eller med et moderne udtryk
TRIBOLOGI (læren om gnidning).
Friktion
Friktion er den gnidningsmodstand, der gør sig gældende, når to emner glider mod hinanden. Slitage
kaldes enhver overfladenedbrydning, der fremkommer på grund af friktion.
Ved tør friktion glider to faste legemer umiddelbart mod hinanden, og vi finder, at:
- Friktionen
F er proportional med belastningen P, d.v.s. F = µ-P, hvor µ friktionskoefficienten,
er en konstant, afhængig af materialet.
- Friktionen
er uafhængig af berøringsfladernes størrelse.
- Friktionskoefficienten
er uafhængig af hastigheden i den relative bevægelse.
|
|
|
Slid
En overflade er aldrig fuldstændig glat, og når to metaloverflader glider mod hinanden, vil de
fremtrædende punkter gribe ind i hinanden. Fig. 1 viser nogle overfladeprofiler forstørret nogle tusinde
gange, og det ses, at selv den bedste poleret overflade (D) har et ujævnt udseende. Det kræver arbejde at
bringe de ujævne partiers toppe hen over hinanden og derved overvinde de kræfter, der trykker overfladerne
mod hinanden. Hvis de bevægelige overflader forhindres i at berøre hinanden, formindskes friktionen.

Fig. 1. Snit af metaloverflader poleret i forskellige grader visende ujævnheder stærkt
forstørret.
Mange rene metaloverflader er tilbøjelige til at klæbe sammen hvis de bringes i direkte
berøring. Normalt vil luft, fedtstof eller oxydhinder forhindre, at der opstår en sådan berøring, |
|