| |
af den lave vægt og V-8 motorens ydeevne, men ikke desto mindre blev Ford også i det
år overtrumfet af Chevrolet, og Fords tab fra 1930 til 1933 kunne opgøres til 120 mio. $; noget sådant
havde kun meget få firmaer kunnet klare.
Bedre gik det i 1934. 1934-modellen var kun lidt ændret i forhold til 1933-modellen, men
ydelsen var dog sat op til 85-90 hk. En værdi som den 3,6 liters V-8'er bevarede resten af sin
produktionstid. Ford solgte i det år kun 4500 færre personvogne end Chevrolet, men først i 1935 kom Ford
atter på førstepladsen for øvrigt som den eneste gang i V-8'erens produktionstid før krigen.
Inden vi forlader årgang 1936 er her et billede, som ikke nåede at komme med i
Højer-artiklen i BhT 58. Vi ved at denne cabriolet under nummeret Æ 18 fra 1945 til 52 blev brugt af
kørelærer H. Skovmand i Sønderborg til skolevogn, og at den var 5-personers med rødt indtræk. Og
derefter? |
|
| Det var ikke V-8'erens skyld, at Ford mistede sin dominerende stilling på det
amerikanske marked, men på trods af V-8'eren det skete, for V-8'eren var en god og slidstærk
konstruktion med en højere ydeevne end konkurrenternes motorer. V-8'eren må betragtes som Henry
Fords sidste større konstruktive indsats. Han var, |
|
da V-8'eren blev introduceret, næsten 70 år, og i resten af sin tid indtil han
døde i 1947 modvirkede han stort set alle nye ideer, især naturligvis sådanne, som kom fra
konkurrenterne. Hydrauliske bremser blev først indført i 1939, på et tidspunkt, hvor alle andre
havde det. Ratgear og fuldt ståltag blev også indført efter konkurrenterne, og |
|
|
