| |
| Når man ser på denne mangfoldighed af karrosserityper, hvoraf nogle fandtes både i
standard og deluxe udgave, kan man undres over, om dette var |
|
økonomisk forsvarligt. Det har det næppe været. F.eks. tilbød en roadster og
en cabriolet en køber næsten det samme, men der er praktisk taget in- |
|
|
tet, der går igen i de to typer i karrosseri eller indvendigt udstyr. Ikke engang sådan
noget som dørhåndtag, sæder eller vinduesvisker.
Sedanmodellerne havde karrosserier af engelsk oprindelse. De er til forskel fra de amerikanske
karrosserier en del bredere, har døråbning fremad og en del træværk i karrosseriet. Ford havde et
savværk i Hou med ca. 100 mand, og det siges, at tiloversblevet opskåret træ til bl.a. 32-modellen blev
brugt til generatorbrænde under krigen.
De øvrige karrosserityper var baseret på amerikanske komponenter, og det er svært for en
ikke-kender at se forskel på en dansk produceret og en amerikansk produceret 1932'er, men nogle detaljer
skal her nævnes: F.eks. har næsten alle dansk producerede biler kølerhjelmssider, som kun findes på
prototyper i USA, og som er en stor sjældenhed i dag. De blev i USA fundet utilfredsstillende på grund af
»oliedunkseffekten«, og så blev de tiloversblevne kølerhjelme altså sendt til Danmark. Det samme
gælder i øvrigt ventilationsklappen.
Noget særligt var bremserne. Det amerikanske system, som måske også er forekommet i den
danske produk- |
|
