| |
JDUNA eller
Hvordan der kom knald i røret efter 65 års tavshed
|
Af Kjeld C. Jessen
Det er den 16. marts 1980 og der blæser en nordøstlig frisk brise af kold
polarluft ned over Epsoms naturparkagtige sletter. Stedet ligger i Londons aller sydligste udkant og
er startstedet for det 43. Epsom-to-Brighton Pioneer Run, et løb der i år har 50-års jubilæum.
Efter at en anden klub arrangerede et løb for veteranmotorcykler i 1914, »Old Crocks Trial«, fra
London til Brighton begyndte The Sunbeam Motor Cycle Club i 1930 at afholde et årligt løb med denne
rute, kun afbrudt af 2. verdenskrig samt benzinkriser i 1948 og 1974.
Pioneer Run er for 2- og 3-hjulede køretøjer hvad The Veteran Car Club's årlige
London-to-Brighton løb i november er for 3- og 4-hjulede biler.
|
|
De deltagende maskiner skal være fremstillet før I. januar 1915 og befinde sig i
en ret høj grad af originalitet, hvilket kritisk kontrolleres af arrangørerne. Originaliteten
defineres på den måde at der ikke må være væsentlige konstruktionsændringer ved stel, forgaffel,
baggaffel, benzintank, bagagebærer, motor, udstødning, smøresystem etc., samt at finish, farver,
bemaling og transfers skal være så nær det oprindelige som muligt. Det tillades udskiftning af
skærme, fælge, nav, kædehjul og lignende udsatte detaljer, forudsat form og materiale er identiske
med eller ligger nær forbillederne, mens det derimod ikke er tilladt at erstatte en
overfladekarburator med en dysekarburator, ejheller må man ændre tændingssystemet fra batteri med
spole til magnet eller omvendt. Har man batteritænding må man dog an- |
|
|
vende en nutidig syreakkumulator og tændspole, ulige mere tilforladeligt end de
oprindelige tørelementer i forbindelse med induktionsrulle, dette under forudsætning af at de moderne
komponenter kan skjules for øjet i oprindelige tasker, rum i tanken eller lignende gemmer. Der stilles
derimod ingen krav til kvaliteten af vedligeholdelsen —og det er måske klogt nok, for motorcyklister er
om muligt endnu større individualister end bilister og der er stærkt afvigende meninger om hvordan ens
køretøj bør se ud. De 2- og 3-hjulede mskiners finish fremtræder da også i alle former af
vedligeholdelse lige fra nyrestaurerede og nikkelskinnende, som var de lige afleveret fra den autoriserede
forhandler, via brugte, godt brugte og meget brugte til rent ud sagt tilsyneladende faldefærdige lig,
begravede i årtiers blanding af vejmøg og smøreolie. Det er da heller ikke så mærkeligt at der står en
mængde tilskuere langs vejen ved enhver stigning i landskabet for at nyde synet i al almindelighed og i
særdeleshed når en deltagers olierygende og snøftende maskine kun kan slæbe sig op over bakken ved
rigelig hjælp af det fænomen som angelsakserne kalde L.P.A., d.v.s. |
|