| |
Ikke alene Danmark havde gummiproblemer under krigen, også i det neutrale Sverige måtte
man delvis løse landevejs transportbehov med LONGFRAME. Under krigen kontaktede VOLVO brødrene Møhl for
at få en licensaftale på 1300 systemer, men da VOLVO ophørte med fabrikationen efter krigen var P-bogie,
som systemet kom til at hedde hos VOLVO, monteret under 4700 VOLVO lastbiler.
Efter krigen ophørte LONGFRAME-fabrikationen og brødrene Møhl gik ind i andre brancher. I
auto-mobilhistorien kom et tiår, 1950-60, hvor bogie ikke var særlig brugt på lastbiler. Først omkring
1960 sås atter sekshjulede lastbiler.
FORD BB havde langsgående bagfjedre således at man kunne påbygge LONGFRAME uden at
ændre fjederarrangementet. På denne BB har man fremstillet et specielt nav til den anden bagaksel. Ved
nogle AA'er brugte man en forhjulstromle, der roterede uden ankerplade og bremsebakker. Langt de fleste
typer havde ikke bremser på det extra hjulpar. |
|

|
|