| |
Jubilæumsløbet
| Dagen efter jubilæumsløbet på Fyn blev Bilhistorisk Tidsskrift ringet op af
Ulf Save, der følte sig inspireret til at beskrive sin oplevelse af arrangementet. Derfor har han
ordet:
DVK's jubilæumsarrangement startede for vores vedkommende med afrejse fra
Helsingør fredag eftermiddag. Det var meningen at det skulle have foregået i Ford T. Blandt andet
på grund af ventetid til syn lykkedes det ikke til tiden, så det blev atter min 1929 Chrysler der
blev startet op, det er den nu ikke ked af. Som sagt fredag læssede Austin-Kaj og jeg vores bagage og
os selv i Chrysleren og kørte hen for at hente de to andre passagerer. Vi kørte i strålende
eftermiddagssol, det var det sidste vi så til den, mod Halskov over Roskilde.
Halskov ankomst 19.30 på chancen, humøret var dog stadigvæk højt, det varede nok ikke så
længe. Middagen og kaffen indtoges på færgehavns-restauranten, der har den finesse at det bliver
råbt op hvilke baner der skal være
Før starten blev vognene rangeret op på græsmarken ved Egeskov.
|
|
klar til ombordkørsel. Men ak, 20.15, 20.50 og 21.30 sejlede uden os, men så
endelig 22.45 kom vi med, humøret steg igen. Da jeg havde været tidligt oppe og på arbejde var jeg
nu temmelig træt. Jeg fandt heldigvis en bænk på færgen hvor jeg kunne få en times søvn.
Ankomst Knudshoved 23.45 og så mod Odense, der var vi heldige, en lastbil der også skulle til
Odense lå foran os og holdt nogenlunde den marchfart jeg plejer at holde med Chrysleren, så det var
bare at hænge på og lade ham tage vindmodstand og blændende lygter. Da vi kom til Odense fik vi
igen problemer, de to af os skulle bo privat, så vi skulle finde ud på en villavej, nå det lykkedes
efter en hel del sight seeing og kortlæsning. Nu manglede Kaj og jeg bare at finde vores hotel.
Endelig kl. 1.30 parkerede vi Chrysleren i hotellets gård.
Lørdag morgen oprandt, vejret, nå ja, det kunne jo klare op, en hurtig kop kaffe, vi skulle
have morgenmad på Egeskov, så ud til villavejen igen. Denne gang gik det noget nemmere at finde. Vi
blev lodset ud til Svendborgvejen, og så gik det sydpå. Turen derned var hyggelig; vi fulgtes med
flere andre veteraner. Ankommet til Egeskov fik vi spisekort og landkort udleveret
|
|
|
Jeg fandt ud af hvor vi skulle parkere, jeg havde et lavt nr. Jeg havde jo meldt mig til
med T-eren. I museets cafeteria var der morgenmad. Det er vist længe siden der har været så meget drøn
på, men personalet arbejdede hurtigt.
Ude på startpladsen var efterhånden en spændende skare af biler opmarcheret. Kl. ca. 10.30 var det
vores tur til at starte. Løbet var lavet som et orienteringsløb, med kontroller undervejs, hvor man skulle
stemple på sit startkort, endvidere var der en vis idealtid man skulle prøve at overholde, en morsom måde
at lave løb på. Vejret var absolut ikke det bedste, men det regnede jo også i gamle dage. Jeg må dog
udtrykke min beundring for de tre motorcykler der stillede op og gennemførte, også i de åbne vogne,
enkelte endda uden kaleche, havde folk det hårdt, sådan en dag sætter man pris på en sedan når man er
lidt sart. Der var ca. 150 køretøjer, spændende fra 1901 til 1954, det må kaldes bilhistorie og passede
godt til 25 års jubilæet, jeg tror heller ikke man kan nævne mange biltyper der ikke var repræsenteret,
jeg vil også lige nævne to norske piger der kom i en Ford A coupe, friskt gjort.
Løbsdeltagerne var delt i 4 klasser: 1: 19001920, 2: 1921-1931, 3: 1932-1945 og 4: 1946-1954, de to
mellemste de største. Ude på ruten var der mange muligheder for at kludre i det, man skulle se sig godt
for, man skulle jo også holde øje med kontroller. Nogle steder kunne
|
|