® Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 59  -  SOMMER 1979     side  38

Hupmobile "20" 1912
Af Georg Christiansen
 

Hobbyen med gamle biler har for mit vedkommende i en del år stået stille. Familie, hjem og arbejde har lagt i den grad beslag på min tid, at jeg har måttet lade bilerne stå på deres respektive klodser. Denne situation kendes sikkert af alle læsere.    Nu er det imidlertid tanken at komme ud at køre lidt igen, og jeg er nu ultimo april 1979 i gang med at klargøre Hupmobile 1912, hvis historie sandsynligvis aldrig vil blive kendt længere tilbage end til midten af tresserne, samt Packard Convertible Coupé 1930.    Vi kender sikkert alle, til en særegen erhvervelse af et gammelt køretøj. Den måde, hvorpå jeg i 1970 fik min Hupp 1912 hjem, mener jeg, er interessant nok til gengivelse her, og jeg har derfor nedfældet den på papir.    I midten af tresserne fandt jeg på en forunderlig måde - den kan ikke berettes, da jeg måske en gang kan gøre det igen! - i USA en HUP-MOBILE Roadster model "20" årgang 1912.    Den skiftede ejer nogle gange i slutningen af tresserne, men jeg gav ikke op, og i slutningen af 1969 kom chancen uventet igen, og denne gang havde jeg virkelig heldet med mig.

For en særdeles rimelig pris blev vognen nu min.    Min bedste amerikanske ven og dennes højre hånd hentede bilen, som anbragt på en trailer bag en ny stor Buick gratis blev befordret til New Yorks havn. Den blev uden overhovedet at tage skade indskibet i M/S SAGA med destination Göteborg, Sverige.    Jeg lejede en lille lastvogn med fladt lad primo februar 1970, tog min kone og lille pige på knap fem år ind i førerkabinen, var dog lidt betænkelig, fordi min kone var i niende måned, (nedkomst med velskabt pige 21.2.1970) men da hun insisterede på at komme med, kom hun det, resp. fik hun sin vilje.    Temperaturen i København var 0 C., benzintanken var underligt nok ikke fuld.    Efter 150 km's kørsel mente jeg, at det var på tide, at få benzintanken fyldt op, og som de sidste den aften blev vi betjent.    Temperaturen var nu - 10° C.    Vi kørte videre i en tåleligt opvarmet kabine og nåede Goteborg kl. 23.00.    Efter at have fundet byens bedste hotel og fået et værelse øverst oppe på 8.-9. etage parkeredes

lastvognen under noget besvær i hotellets gård.
   Kl. 05.00 om morgenen ringede vækkeuret, og jeg sprang ud i et dejligt bad.
   Morgenmad kunne jeg ikke få, og min halvdel fik ordre til at sove videre med vor lille pige.
   Temperaturen var nu - 15° C.
   Lastvognen startede straks, og uden vanskelighed befandt jeg mig før kl; 06.00 på Göteborg frihavns grund.
   Kl. 07.00 anedes konturerne af M/S SAGA, men da der var megen is i havnen, der først måtte brydes, kom det store skib først til kaj kl. 10.00.
   Iskold, men spændt løb jeg via en spinkel landgangsbro om bord.
   Først kunne jeg ingen finde. Nye biler var der overalt. En matros viste mig vej til kaptajnens kahyt/kontor.
  »Åre you the fellow who owns the little pearl below?« spurgte han.
   På mit bekræftende svar gav han mig en nøgle til et vandtæt rum med forklaring på, hvor det var at finde.
   Jeg spænede ned og lukkede op.
   Dér stod »Miss America«. A dream had come through. Med klude om egerne stod den fastspændt med tykke kæder. Jeg gjorde den fri og fik den rullet ud.
   De moderne biler kørte én for én op ad gangene. Kun udstødningsluften var ubehagelig. Jeg frøs ikke mere.