| |
var 300 kg, og topfarten 65 kmt. Den vejlensiske bil stammer fra 1950-51, og bar
indregistreringsnummeret Y 4731.
Et forsøg i samme retning blev gjort så sent som i 1958, men denne gang blev resultatet
faktisk udstillet i Forum og omtalt i radioens reportage, hvad der førte til konstruktørens kortvarige
berømmelse. Han hed Jens Nielsen, men da han var noget af en fantast blev han populært kaldt Jens Løgn.
Han havde syslet med et knallert-projekt, men steg nu i graderne til bilbranchen med et køretøj, som han
selv betegnede som en motorcykel på 4 hjul. Resultatet kaldtes »Danilo« - næppe fordi bilen var egnet
for glade enker, men blot en dansk bil med ILO-motor: En 1-cylindret 2-takter på 175 ccm og en ydelse på
10 bhk v. 6000 o/m. Gearkassen havde 3 gear frem, og der var forhjulstræk. Chassiset var en
centralrørsramme, hjulophæng med langsgående svingarme og affjedring med gummistropper, og styretøj af
tandstangstypen. Det åbne karrosseri var af plasticbehandlet krydsfiner, vægten blev opgivet til 175 kg og
topfarten til 100 kmt. Men også denne gang var der i virkeligheden tale om et sydfra importeret køretøj,
Danilo'en var baseret på en tysk Kleinschnittger, et mærke som var gået ud af produktion året før.
Danilo'en havde blot en lidt større motor, og karrosseriet var Jens Nielsens eget udkast.
Betydelig mere interessant er den eneste regulære racerbil |
|
som nogen sinde er lavet i Danmark. Alfa Dana var konstrueret ifølge FIA's Formel Junior
reglement, som fulgte en oprindelig italiensk idé til billige racere, fremstillet med udstrakt anvendelse
af standard-dele. De første internationale løb blev afholdt i 1959, og snart blev FJ-racere bygget af
talrige firmaer især i Italien (Stanguellini m.fl.) og England (Elva, Lotus, Cooper, Lola). Herhjemme blev
ideen taget op af værktøjsmager Uno Jensen, som prøvede sin første forsøgsvogn på Roskilde Ring i 1959
og havde 3 vogne klar til sæsonen 1960. Ingeniør Vilhelm Nellemann var med inde i billedet, så det undrer
ikke at vognen først blev udrustet med en udboret tunet Morris 1000-motor på 997 ccm som ydede 90 bhk v.
6500 o/m. Mindst én Alfa Dana blev dog forsynet med en 3-cylindret Auto Union motor tunet af tyskeren
Mitter. Racerens skelet var en rumgitterramme som beklædtes med aluminium, og ellers anvendtes i udstrakt
grad Morris 1000 dele i konstruktionen - forhjulsophæng, styretøj og bremser. Hvor mange der blev bygget
vides ikke - Alfa Dana'en synes at være gledet ud af billedet i 1962, hvor den er omtalt sidste gang, i
øvrigt med prisen sat til 18.000 kr. (uden afgifter), og tophastigheden angivet til 215 kmt. De store
løbssucceser blev det imidlertid ikke til - det var som regel engelske kørere i engelske biler der vandt
laurbærrene når der var Formel Junior-løb på Roskilde Ring. |
|

Herover den tyske Kleinschnittger og derunder den Danilo den inspirerede til.

|
|