| |
var der den indvendige solskærm. Denne består af et stykke grøn celluloid i en
forkromet ramme, men selv om alle forholdsregler blev taget for at dække celluloiden inden forkromningen,
lignede den mere et vaskebræt end en solskærm bagefter, og matte udskiftes.
Hjemlige sysler
At der havde været fremmed hjælp til de største opgaver, betød ikke. at jeg selv havde forholdt mig
uvirksom imens. Jeg havde bl.a. undersøgt det kraftige læderindtræk og fundet det i så god stand, at der
var værd at gøre en indsats for at bevare det. Der var et enkelt sted, hvor en cigaretglød el. lign.
havde brændt hul i det højre sæde, men heldigvis er sæderne syet i baner, så det var muligt for mig at
skære det ødelagte materiale ud og sy en ny bane i. Herefter affedtede jeg læderet med acetone, sleb det
forsigtigt med fint sandpapir og farvede det.
Tæpper og sidebeklædninger var kassable, men blev ikke desto mindre omhyggeligt lagt til side, idet
de senere skulle bruges som mønster ved tilskæring af nye. Et forsøg på at få stof mage til det
originale faldt desværre negativt ud. og de moderne stoffer beregnet til formalet fandt ikke nåde for mit
kritiske øje, da de alle var af kunststof og dermed uacceptable i en gammel hil. En tourné rundt til
tæppeforretningerne gav ikke bedre resultat. Igen kunststof, og i de fleste tilfælde med gummivrang. Jeg
var lige ved |
|
Zeiss projektøren i adskilt stand.
at opgive, da en ekspedient, der endelig havde fattet lidt af situationen, kom frem med
nogle prøver i ren ny uld uden gummivrang. Han havde ikke vist mig dem før. fordi det ikke var lagervarer,
men noget, der skulle tages hjem på bestilling, og derfor dyrt. Jeg slog dog straks til, da der var en
beige velour, meget lig en kvalitet Daimler Benz har benyttet i stor udstrækning. Efter nogen ventetid
kunne jeg så begynde at skære tæpper til og kante dem med læder syet med usynlige søm.
Det indvendige træværk langs vinduer og instrumentbræt trængte også til en omgang. Efter
afrensning med lakfjerner blev det slebet med vandslibepapir og lakeret i hånden, slebet og lakeret igen,
og så fremdeles til en tilfredsstillende overflade var opnået.
Den store dag
Det havde været noget foruroligende at have den dejlige bil spredt i øst og vest i så lang tid, for hvor
nemt kunne ikke et eller andet forsvinde i virvaret. Omsider begyndte den gamle dames bil dog at tage form
igen, omend ikke uden de dertil hørende genvordigheder og pudsigheder. Der var forsinkelser forårsaget af
bestilte
De klassiske produkter fra Carl Zeiss og Daimiler Benzt i skøn genforening. |
|
|
|
