| |
Et meget interessant stykke dansk bilhistorie er dukket op i denne sommer.
Ganske vist er bilen blevet præsenteret for Politikens læsere den 26. januar 1978 i anledning
af, at den efter 14 års stilstand skulle sendes til omlakering. Få måneder efter dette døde bilens ejer
og konstruktør, og da vores medlem P. Høigård Rasmussen var en god bekendt af ham, bad arvingen om gode
råd med hensyn til dens fremtidige skæbne.
Med formand Dråby i spidsen gik et hold medlemmer i gang med at gøre bilen køreklar, efter
at den var kommet nymalet, men delvis adskilt hjem, og denne opgave blev ikke nemmere af, at bilen havde
stået ubenyttet i de mange år.
Samtidig med at disse anstrengelser stod på, havde arvingen fundet stakkevis af papirer
vedrørende bilen, og dem fik jeg fornøjelsen af at låne hjem til sortering og videre forskning.
Materialet viste sig at være en spændende historie fra en periode i dansk bilisme, der var typisk for sin
tid. men nu forlængst er forsvundet.
Da Wahnøe første gang havde skiftet karrosseriet ud blev det til denne elegante coupe. |
|
|
Historien fortæller om, hvorledes en Berliet fra 1923 til 1936 skifter ydre og
delvis indre hele 3 gange, og nu i 1978 fremstår som et køretøj med et væld af usædvanligt
udstyr, som dets ejer siden erhvervelsen i 1927 har monteret i ønsket om stadig at føre bilens
specifikationer up to date. og helst lidt videre.
Den særprægede bilentusiast hed Hermann Wahnøe og var født i 1896. |
|
Han var Dr. Ingeniør med telegrafi og radio som speciale og en kapacitet på sit
felt. Han var også besjælet af opfinderlyst og hans bil er et glimrende bevis herpå.
Bilen, en Berliet type Al, blev oprindelig importeret som chassis af den kendte
forlagsboghandler Chr. Erichsen, som lod den indregistrere i juli 1923 med et 9 personers
Limousinekarrosseri. |
|
|
