| |
|
den mest berømte af disse blev »999«, der både vandt væddeløb og satte
hastighedsrekorder (ca. 147 kmt).
Successerne på landevej og racerbane gav Ford blod på tanden, og i 1903 besluttede han at
danne Ford Motor Company. Det var lettere sagt end gjort. Der krævedes mange penge, og dermed et vist
antal aktionærer. Den følgende beretning er gengivet fra Hans Rudes bog »William |
|
S. Knudsen« (Ungdommens Forlag, 1945). Er den ikke 100% autentisk, så giver den
dog et korrekt billede af de forhold, hvorunder selskabet blev stiftet:
»Om aftenen den 15. juni 1903 samledes 12 personer til et møde og enedes om at stifte
det aktieselskab, som skulle blive verdenskendt som Ford Motor Company. Den følgende dag blev
formaliteterne officielt bragt i orden. En af de |
|
|
Ford N motor, nr. 177. Som den eneste Ford motor har den svinghjulet forrest. Det
tjener samtidigt som ventilator. Strømfordeleren har siddet bagtil, næsten umulig at komme til.
Indsugnings- og udstødningsmanifold er spejlbilleder af Ford T'ens. Motoren er støbt i to blokke 'a to
cylindre, uden aftagelig top. Boring og slaglængde i tommer: 33/4 x 3 3/8. Krumtaphuset er af aluminium
uden aftageligt bundkar, men med inspektionsdæksler i siden. Plejlstangslejet er derfor hængslet.
Kædehjulet, der ses forrest, er uoriginalt. Der skal helt inde på svinghjulets forside sidde et tandhjul,
som driver den i køleren indbyggede vandpumpe.
12 var Henry Ford selv. Blandt de øvrige var en kulhandler, hvis indskud bestod i en grund, på hvilken der
skulle bygges et skur til at samle vognene i. Skuret var beregnet til 10-12 arbejdere. Entreprenøren, som
skulle bygge skuret, var også med til mødet. Hans indskud skulle bestå i byggearbejdet. To
maskinfabrikanter, brødrene Dodge, som senere skulle blive verdensberømte som selvstændige
automobilproducenter, påtog sig at levere nogle af delene til den nye Fordbil mod at få aktier i
fabrikken. De andre aktionærer var en bankdirektør, en ung sagfører og nogle funktionærer hos
kulhandleren og entreprenøren, som tegnede sig for mindre beløb. En af dem, en mand ved navn James
Couzens, |
|
