| |
Inden jeg fortsætter med gennemgangen af Danske Veteranbiler et par tilføjelser til
hvad jeg skrev sidst. Den første gælder den lille vogn på Teknisk Museum med de mange benævnelser -
Sukkerhusvognen/Store Kongensgade-vognen/H. C. Christiansen- vognen/Dansk Automobil & Cycle Fabrik-
vognen. Jeg tør nu sige at det er udelukket at det er filmmagnaten Ole Olsen der har givet museet vognen.
Sagen er at den bevisligt kom fra Odense, hvor den dukkede op i 1928. En legetøjshandler Jacobsen i
Overgade fik lov at udstille den på parkeringspladsen på Flakhaven for at vise de undrende odenseanere
hvordan „Danmarks ældste bil" så ud. Sceneriet blev foreviget og fotografiet bragt i Fyens
Stiftstidende 25. juli 1928. Vognen er ikke til at tage fejl af. Avisen skriver at vognen ikke bærer noget
mærke, så man ved i grunden ikke hvor den stammer fra. Men den har gået i Jylland, hvor Jacobsen købte |
|
den mange år tidligere for at bruge motoren i en båd, men det blev heldigvis ikke til
noget. Læserne reagerede omgående, og dagen efter kunne Fyens Stiftstidende meddele at vognen var
fremstillet af Brems i Viborg, havde tilhørt tandlæge Binderkranz i Odense og at to medskyldige i dens
fremstilling, konstruktørerne Mikkelsen og Petersen, boede i Odense. Ingen af tingene havde noget på sig.
Jacob Brems har kategorisk demonteret at den skulle være fra hans fars lille bilfabrik. Hvad der derimod
åbenbart har været rigtigt, var at køretøjet i følge Fyens Stiftstidende skulle til Teknologisk
Institut i København for at blive undersøgt af eleverne og udstillet på instituttets museum.
K. O. B. Jørgensen har gennemgået museets protokoller fra 1928 og de nærmeste år før og
efter og ikke fundet noget direkte om Sukkerhusvognen. Derimod står der i protokollen at museet fik
Hammel-vognen |
|
i 1926 af en ingeniør Freund. Og i referatet fra et bestyrelsesmøde 14. februar 1930
kan man læse at blandt de værdifulde gaver i det forløbne år er en gammel bil fra Lemvig. Det er helt
mystisk - har museet fået Lemvig-vognen to gange? Den dukker nemlig op mange år senere, som vi skal
berette om andetsteds i denne artikelserie. Eller kan det være Sukkerhus- vognen, som er kommet i 1929, og
som tilfældigvis også er fra Lemvig? Legetøjshandleren havde jo sagt at den var fra Jylland.
Og en lille tilføjelse om Olds: Det er rigtigt at det var H. C. Christiansen der indførte de
første, men repræsentationen blev hurtigt overtaget af T. T. Nielsen, der som meget gammel oplevede at få
en tur i GM's Olds.
ADLER
Så er der dukket både en Adler og en Opel |
|