| |
I år har Egon Jensen og Poul Olesen kunnet fremvise resultatet af deres anstrengelser
med at restaurere BP's Rolls-Royce Silver Ghost 1920. Firmaet købte vognen i 1969 af vort daværende medlem
Leif Rasmussen i Dronningmølle. Den havde på det tidspunkt et dansk to-dørs cabrioletkarrosseri,
formentlig bygget i 1938. Af hvem vides ikke. Det var BP's mening at have en nobel vogn til reklameformål
ved 50 års jubilæet i 1970, men der blev ikke tid til at lave om på vognen. Det tager som de fleste
DVK-medlemmer vil vide længere tid end som så at foretage en gennemgribende restaurering og ombygning. Men
så blev altså karrossen pillet af, og Egon Jensen og Poul Olesen, der begge er automekanikeruddannede,
gjorde undervognen i stand. Ved hjælp af tegninger fra Rolls-Royce blev sagerne igen anbragt på rette
plads. Ved ombygningen i 1938 var køleren forandret og flyttet cirka 10 centimeter frem, ratstammens
hældning var |
|
ændret, rattet udskiftet osv. På et tidspunkt i vognens forhistorie var også alle
motorrummets kobberrør blevet forkromet, og det måtte alt sammen afforkromes. De originale skærmstivere
var forlænget, og kunne forholdsvis let føres tilbage til original skikkelse. Køleren blev bygget op på
det originale legeme, med kappen omhyggeligt kopieret i nysølv efter DVK's Stiver Ghost, den manglende
håndsvingskonsol blev genskabt, i England fandt Poul Olesen et rigtigt rat og klokkelygter. Og da kun
enkelte detailler manglede præsenterede BP i 1972 undervognen ved et arrangement for DVK's medlemmer.
Så var næste punkt at sætte et tidstypisk karrosseri på. I en bog med Rolls-Roycer udså
man sig et Barker Open Tourer karrosseri fra 1924, og undervognen blev transporteret til England, hvor det
blev overladt firmaet Wilkinson & Son Ltd. i Derby at fremstille en kopi af karrosseriet på billedet -
en replica. |
|
Efter vognens hjemkomst forestod et omfattende arbejde med at forny ledningsnettet og
benzinforsyningen.
Motoren blev hovedrepareret - ved åbningen kunne det ses at den havde været boret før, men
det er nok ikke til at sige hvor langt vognen har kørt i sine 56 år. Motorattesten siger indregistreret
første gang 2/1 1922. Men chassisnummeret EE 39 betyder at chassiset er gået ud fra fabrikken i 1920. Vi
kan konstatere at Rollsen 4/4 1928 blev indregistreret under nr. C 125 til lensbaron Løvenskiold på
Løvenborg ved Holbæk. Oplysningerne fra dengang siger at den var synet 14/5 1921 (rimer ikke med første
indregistrering januar 22), at den var 7-personers, vejede 2.290 kg og at Løvenskiold afmeldte den igen
31/3 1932. Det er dog sandsynligt at han har haft den fra ny. Toldpapirerne oplyser kun om årene 1946 til
53. Vognen er omregistreret 3/6 1946 til kunsthandler Chr. Dam i København, 28/6 1948 til landsretssag- |
|