® Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 49  -  VINTER 1976     side  13

Jeg havde længe haft lyst til at se nærmere på veteranbilsporten i DDR, så da jeg i det tidlige forår fik invitation til at besøge det største veteranbilløb i DDR, nemlig "Schleizer Dreieck Rennen für Veteranenautos", drøftede jeg planen med Yngve Falk, som straks var med på spøgen, og nu begyndte en lang og trang vej med at få ordnet besøgsvisum og andre nødvendige papirer for at kunne rejse derned. Invitationen kom i stand gennem en BMW-bekendt i Berlin, som jeg igennem nogen tid har stået i brevveksling med. Schleizer Dreieck er en gammel væddeløbsstrækning på ca. 7 km længde, velkendt før sidste verdenskrig fra motorcykelløb. Den ligger syd for Jena, kun 20 km fra den tjekkiske grænse. BMW-erne var i topform, da dagen

for afrejsen opfandt; ugen før havde vi kørt 2.000 km i Sverige på ferietur med vore 2 børn på bagsædet. Så torsdag morgen den 29. juli satte vi kursen mod Gedser. Vi nåede planmæssigt 10-færgen til Warnemünde, hvor vi forsinkedes i godt en time af et særdeles grundigt toldeftersyn, så det var middag, inden vi kunne begive os af sted mod Berlin. Vi bumlede gennem Rostock, mens de store lastbiler pustede uforbrændt russerbenzin i hovedet på os. Jeg ved ikke, hvordan man fremstiller den benzin, men den lugter grusomt, og i åben sportsvogn sidder man lige ud for udstødningsrørene. Vi kørte ad den gamle hovedvej nr. 103 mod Berlin. Den er smal som en dansk sognevej, og hullerne er overalt dybe. Vi marcherede med 90 km i timen afstod bogstaveligt over stok og sten. Landskabet ligner det vante i Nordtyskland, men gårde og huse har man ikke haft tid til at vedligeholde. Vi passerede nogle af de store kollektiver, hvor man var i gang med høsten. Ofte så man 20 store mejetærskere i gang samtidigt. Vi tankede på Intertankstationer, hvor turister med „hård" valuta kan købe benzin til 70 pfennig 

pr. liter - ellers koster den ca. 1,50 mark.
   Ud på aftenen var vi i Berlin og fandt hurtigt i hus hos vor bekendt. Der holdt gamle BMW-er i hele indkørslen, så der var ikke noget at tage fejl af. Men Yngve og Birgit, som skulle campere, da de ikke havde besøgsvisum, måtte ved ellevetiden køre endnu 60 km ad „Berlinerring" for at overnatte på en trist campingplads. Sydpå er disse campingpladser meget bedre.
   Næste formiddag samledes holdet, 5 BMW-er, uden for huset. 3 stk. 327 coupé, l BMW 328 samt min 327/28. Vi kørte i samlet trop til Pottsdam, hvor autobahnen begynder. Vi fandt heldigvis Yngve og Birgit på det aftalte mødested, så nu kunne turen sydpå tage sin begyndelse. De østtyske vogne var i mekanisk perfekt stand, og vi holdt en rejsehastighed på mellem 110 og 130 km i timen. Autobahnen ligger her, som den har ligget fra krigens tid, kun enkelte steder er der påbegyndt reparationer, men vi var jo nu vænnede til hullede veje. Trafikken var enorm, og det var en hel fantastisk oplevelse at køre de 350 km ned til Schleiz omringet af rigtige biler. Vi lærte også hurtigt, at det er landets skik, at man indtager en god og rigelig føde hver anden time! De sidste 20 km gik det rigtig stærkt, og vi kørte ind på