|
Efter at Bayerische Motoren Werke sidste år præsenterede den nye sportscabriolet har
det været et udtalt ønske at kunne bringe en prøvekørsel her i bladet af denne meget moderne bil.
BMW 327 fremstilles som cabriolet og coupé 2+2. De første vogne var monteret med den
velkendte og gennemprøvede 6 cylindrede 2 liters motor med topventiler med en ydelse på 55 HK. I dag
fremstilles 2 typer, enten med 55 HK for BMW 327 eller 80 HK for type 327/28. Den afprøvede vogn er af den
sidste type velvilligt udlånt til afprøvning.
BMW 327J28 er en lav bred sportscabriolet afledt af personvognen. Den kraftige kasseramme er
meget vridningsstabil med 2 tværdragere. Hjulophængningen følger helt moderne principper med uafhængig
foraksel og stiv bagaksel. Der er hydrauliske støddæmpere for og bag, som |
|
kan indstilles. Bremserne er kraftigt dimensionerede hydrauliske og af den selvjusterende
type, som vi ikke hidtil har stiftet bekendtskab med på andre bilmærker. Styretøj er af tandstangstypen
meget direkte med kun 3 ratomdrejninger fra stop til stop. Motoren er den kraftige 80 hestes sportsmotor
overtaget direkte fra fabrikkens sportsvogn type 328, som siden sin fremkomst i 1936 har vundet næsten alle
sportsvognsløb over alt i verden. 328 motoren har halvkugleformede forbrændingsrum og skråtstillede
ventiler, monteret med 3 faldstrømskarburatorer. Der er monteret oliekøler i direkte kontakt med
fartvinden. Kraften overføres gennem tør enkeltpladekobling over en kort kardanaksel til bagtøjet, som
har en ret høj udveksling på 3,9:1. Gearkassen er nu fuldsynkroniseret med 4 gear frem + bak.
Indstigningen gennem de brede døre fore- |
|
går bekvemt og man føler sig straks hjemme i de velformede lædersæder med god
sidestøtte. Direkte i førerens synsfelt er anbragt en komplet instrumentering. Speedometer til 160 kmt -
omdrejnings- tæller og i midten målere for olietryk, olietemperatur, vandtemperatur og benzinmåler. Der
er betjeningsgreb for kølerjalousi, som rigtigt anvendt holder den rette motortemperatur under kørslen.
Vognen har et smukt interiør i bøffellæder. De 2 nødsæder bagi kan rumme 2 voksne over kortere
afstande.
Med lav tænding og fuld choke på de tre karburatorer starter motoren omgående efter en kold
efterårsnat i det fri. Der er en kort opvarmningsperiode og temperaturen på kølevandet er snart oppe på
60 grader. Det er en meget hurtig vogn og rejsehastigheder på 130 kilometer i timen er fuldt forsvarligt
på god brostensbelæg- |
|