| |
|
Automobilforhandler Forening - jeg kendte Køhlsen fra Alfa Laval, han
spurgte, om jeg ville påtage mig at rejse rundt i landet og kontrollere handelen med brugte vogne, og
jeg sagde ja. Det var et interessant arbejde, men ikke altid lige morsomt. Jeg kørte med toget og
mange gange blev jernbaneskinnerne sprængt i luften, men heldigvis altid bag mig |
|
Efter krigen blev jeg sælger hos Oluf Svendsen i Shellhuset, hvor jeg først
solgte Chevrolet lastvogne, senere Bedford. Jeg solgte 50-65 vogne om året og havde det herligt. Jeg
blev fyret seks gange af Oluf Svendsen, men blev til sidst vred og stillede min personvogn og tog
hjem. Allerede om aftenen ringede Oluf Svendsen efter mig, lovede at han nok skulle lade |
|
|
være med at fyre mig mere. Som sagt, vi havde det dejligt i mine unge dage, selv om
arbejdsdagen var lang. Sommetider sad vi ude hos vognmændene til langt ud på aftenen. Vi besøgte de store
firmaer om morgenen og slappede lidt af om eftermiddagen, gik til teansant på den dejlige restaurant
National Scala eller spillede lidt billard. Vor telefondame vidste altid, hvor vi var og ringede efter os.
En dag sad vi 3-4 sælgere på kontoret og snakkede. Dir. Svendsen kom ind og sagde kun: Ud!
Hvad sidder I her for - ud og bestil noget. De andre sælgere sprang ud af døren. Jeg blev vist lidt sur og
tog den med ro. Også du, sagde han. Jeg rejste mig for at gå - pludselig sagde han - Hvor skal du
hen? Ja, når jeg ikke må være her, så går jeg i biografen! Så kunne Svendsen ikke lade være med at
smile og sagde: - Her er heller ikke morsomt at være, lad os gå ud og få lidt mad.
En dag skulle en kollega og jeg ud og se på en brugt vogn, vi skulle have i bytte. Vi
Triangel lastbil fra Kongens Bryghus foran Peter Sørensensen og jun.'s forretning i
Stampesgade, hvor Sv. Palle Sørensen var sælger. |
|
