|
(fortsat fra side 12)
fast gennemsnitshastighed - en hastighed der for vogne efter 1927 var sat til 40 kmt - og med smalle veje -
stærkt trafik m. v. måtte der køres som en brækket arm for at holde farten.
At veteranvogne har fået publikums interesse er en kendsgerning — og det må vel være i
alles interesse, at mulighederne for at skabe forståelse for vor interesse fremmes - således at den
egoistiske tendens, der hersker blandt nogle veteranejere må høre fortiden til. - En mulighed for
forståelse må udnyttes - og mulighederne er til stede i fuldt mål, hvad dette rally viser - og som
bilmuseets store deltagelse har været væsentlig medvirkende til. Manøvreprøver - en afveksling for
deltagerne og underholdning for publikum. Med en Storm P-agtig kombination af et ringeapparat, blinklys og
et telegrafapparat kunne både ses, høres og læses, hvor forbistret svært det er at køre i en højre- og
så en venstrebue og ramme kontaktpunkter medforhjulene!
Sol, sommer og glade mennesker - frokost i museets cafeteria - i selskab med gode
veterankolleger — en tilsyneladende god frokost, men desværre var tiden forknap og betjeningen noget
vrangvillig -men ellers var livet herligt. |
|
Marielyst! Mennesker og atter mennesker - solbrune - rødskoldede - tonsvis af bare
strittende tæer på vejen lige op til forhjulene - totalt trafiksammenbrud - politiets hylende sirener -
benzinos, fest - sommer og solskin - humør over Danmark!
Jo - veteranbiler - det er sagen!
Afslutning i Nykøbing - uddeling af plakette til alle, der har gennemført løbet -
sponsorgaver - reklamer og hvad der ellers hører til - en lang, trættende, men festlig dag var overstået.
- Og som således fortalt forløb det tredje internationale veteranrally på Lolland-Falster -
idet jeg desværre ikke kan meddele løbets sidste afsluttende fase med gallamiddag på Ålholm slot med
middag i spisesalen og efterfølgende bal i riddersalen - præmieuddeling m. v. - formedels at betingelserne
for deltagelse heri var obligatorisk smoking og selskabsdress - eftersom jeg kun ejer veterankøretøj, men
ikke veterantøj.
Fra den lokale presse kan bringes den pompøse vinderliste:
Johnny Råben Levetzau - Gerhard von Raffay - Grete Jacobsen - Ib Jacobsen -Johnny Råben Levetzau -
prinsesse Birgitte de Bourbon Parma - Bodo Bettelevski - Heinrich von Ritter - Timm |
|
Sieverts - Lesley Magnusson - Johnny Råben Levetzau - Aulus Pakula - Svend Hauberg og
Per Jensen.
Nørreballe, den 4. juli 1973. Find Nielsen
DVMC 10 ÅR
Dansk Vintage Motor Club fejrede sit 10 års jubilæum med et Himmelbjerg-løb.
I sin tid blev klubben vist nok stiftet på grund af en misforstået opfattelse af hvad Dansk
Veteranbil Klub stod for, men som tiden er gået er det heldigvis blevet ryddet af vejen og i de senere år
har vi da kunnet glæde os over meget nær tilknytning mellem de to klubber - og mange fælles medlemmer. Et
udslag af det gode forhold er også at vi inviterer til hinandens løb.
Himmelbjerg rallyet den 10. juni havde over 50 deltagere, hvoraf de 4 på motor- cykel.
På næste side ses foroven tre billeder fra begivenheden. Køretøjerne er fra venstre Arhøjs
Harley-Davidson med sidevogn, en Plymouth 1930 cabriolet som tilhører Niels Hasager og længst til højre
et sjovt pickup karrosseri på en Chevrolet 1932. Den er værkstedsvogn for Aksel Rasmussens
veteranbilværksted i Storring ved Galten. |
|