| |
Den "lille" Delahaye var en af de franske vogne der blev indført fra
Tyskland efter krigen. Den blev senere moderniseret, med afrundede skærme, elektrisk lys osv. Arbejdet blev
udført på skuespilleren Johannes Meyers bilværksted.
køleren. Leyer var ikke stolt, han var bange for, at jeg skulle falde af.
Men vi kom først i mål på Frederiksberg Bakke, da køretiden var udløbet. En ting gjorde et
grimt indtryk på mig. Ved præmieuddelingen på Langelinjepavillonen fik Thidemann overrakt sin
førstepræmie, et ret stort, men ganske tyndt sølvbæger. Han blev så rasende, at han trykkede det fladt
inde i sin hånd, kylede det til side og gik sin vej. Det var ikke særlig godt sportsmanship, bedriften var
god nok i sig selv, det var ikke bægeret, det drejede sig om.
I august brød så verdenskrigen ud, og det skabte helt ændrede forhold, både for bilismen og
for importen. Vi fik travlt med at skaffe dæk hjem til samfundsmæssige formål - og det skal ingen
hemmelighed være, at vi tjente mange penge hver gang, vi fik en stor sending hjem.
En gang fik vi en masse dæk med et skib, som svingede bagenden ind til kajen, så dækkene
kunne smides i land, og vi fik
|
|
|
den ene vognladning efter den anden kørt ind i gården, hvor dækkene
blev stablet efter dimensioner med størrelsen skrevet med kridt på plankeværket. Droskevognmændene
stod allerede i lange rækker helt ud på gaden - skønt det vist var pinselørdag om morgenen. |
|
De skulle jo gerne have dæk, så de kunne tjene nogle penge i pinsen. Mange af dem
skyldte os i forvejen penge og var lidt træge i betrækket med at betale. Men far sagde til dem: - I
skal nok få jeres dæk, og I skal ikke betale for meget for dem, men I må betale mindst et af dem, I
skylder |
|
|
