| |
|
Schmittos »Automobilets Historie«, at far fik to De Dion Bouton vogne hjem fra
Frankrig igennem Poul Dahl. De kom noget senere. Den ene på 3 3/4 HK og den anden på 4 ½ HK. Den
lille, som vi benævnede vis-a-vis vognen var en dejlig lille vogn, som vi har kørt mange ture i. Jeg
har selv prøvet at køre den som ganske lille dreng. |
|
Min far var en sjov fætter, jeg havde allerede cykel, da jeg var 4½ år, og jeg
kan huske så tydeligt, at jeg fik lov at køre en runde med vis-a-vis vognen fra Stampesgade ud på
Halmtorvet og tilbage. Det var ret svært med gearene for de sad nede ved ratstammen, en forløber for
ratgearet. Når man skulle bremse, skulle |
|
|
Peter Sørensen yndede at fotografere sine vogne ved Dantes Plads. Her De Dion- Bouton
4½ HK og familiemedlemmer.
man gennem frigearet og trykke ned på gearstangen, men jeg måtte hænge mig med hele
min vægt på maven på stangen for at standse vognen. En masse folk var meget forargede og skældte ud over
det.
Da far havde disse to De Dion Bouton vogne, var han mange på ture, blandt andet klubture med
DBC. Og far opdagede hurtigt, at han kunne køre til provinsen med sin varekollektion i bil i stedet for at
tage med toget.
Jeg kan huske en tur med den lille vogn, jeg ved ikke hvor hen, oftest var det til Roskilde, og
vi kom i hvert fald derfra. Ved Roskildekroen gik motoren i stå. Den sad lige under bagsædet og havde
snøfteventiler, og fjederen til en ventil var knækken. Pludselig ser jeg far står og tager selerne af og
hiver den ene gummi-selestrop ud. Han havde også fundet en øsken eller en krog. Den fik han skruet op i
bunden af sædet. Selestroppen blev trukket et par gange eller tre mellem krogen og slidsen i ventilen, der
havde holdt splitten til fjederen. Jeg fik besked på at gå rundt i krohaven og finde ståltråd fra
ølpropper. Med dem blev selestroppen gjort godt fast - og så gik vognen minsandten. Vi kom tilbage |
|
