|
kortegen passere Rådhuspladsen. Cavling skulle lave reklame for Politiken, og han rejste
til Hamborg, og sluttede sig der til Poul Dahl som kom kørende fra Paris med sin mekaniker. Der blev lavet
et stort nummer ud af de pelsklædte herrers ankomst i Politiken. Lige før udstillingen skulle åbnes, blev
der samlet fire-fem eller seks biler af de typer der var, og de foretog rundkørsel i byen. Jeg havde fået
lov at køre med på en af disse ture, fordi hoffotograf Elfelt skulle filme kortegen, når den kørte over
Dronning Louises Bro. Far lavede i den anledning en automobilgalop, som blev udgivet på »Hver ottende
Dag«'s musikforlag, og som blev spillet inde på udstillingen hver aften, når filmen blev vist. Noderne
har jeg.
Der opstod et meget varmt venskab mellem far og Poul Dahl. Det udviklede sig sådan, at da jeg kom ud
af skolen i 1911, rejste jeg til Paris og stod i lære hos Poul Dahl som i mellemtiden havde fået en stor
tændrørs fabrik, hvor jeg arbejdede i den autoelektriske afdeling.
Hvor værdsat fars indsats for udstillinlingen var fremgår af en artikel, jeg tilfældigt fandt
under mit arbejde med at skrive skøjteløbets historie. Jeg fandt den i bladet »Autocyclen« nr. 11A side
91.
»Peter Sørensen hører til de aller kendte- |
|
ste figurer inden for dansk sportsliv, og da kan han glæde sig ved en ganske ualmindelig
popularitet, er det vanskeligt for os at sige noget nyt om ham, der kan glæde hans mange venner i
sportsverdenen. Peter Sørensen er den inkarnerede all-round sportsmand, der kender alle sportsgrene og
dyrker dem alle som amatør og endda har fået lejlighed til at perfektionere sig så meget i enkelte af
dem, at han om ikke er fuldkommen, så dog er en af de bedste herhjemme. Hans forretning er et talende
vidnesbyrd om hans kærlighed for alskens sport. Hvad enten De ønsker at køre på cykel eller ride på
kæphest, spille bold, hockey, tennis eller golf, alt har han draget ind under sine beskyttende vinger.
Peter Sørensens sidste kærlighed er automobilsporten. Selvfølgelig! Den trænger jo til al den støtte,
den kan få af hæderlige, faderlige kræfter, følgelig er Peter Sørensen på pletten med råd og dåd. Og
han har for denne udstilling ikke været den ringeste af de kræfter, der er sat i bevægelse for at gøre
hele sliddet, tværtimod. Har der været noget, der skulle arrangeres, forbedres eller ordnes, har komiteen
aldrig forgæves læsset arbejdet over på Peter Sørensen. Vi kan til eksempel nævne, at det er ham der
sammen med H. C. Christiansen har påtaget sig at arrangere den store corso, der hver |
|
dag i udstillingsugen skal køre igennem byen for at minde om udstillingen.
Det er også de samme to herrer, der er behjælpelige med dens undersøgelse af de på
udstillingen repræsenterede typer, foranstalte prøvekørsler og lignende. Peter Sørensen er en ærlig
arbejder, der naturlig- vis må passe sin forretning og varetage dens interesser for at eksistere, men han
påtager sig adskilligt slid som ikke står ' forbindelse med hans forretning og som i hvert fald ikke var
nødvendigt for denne. Gør han sligt, kan man være sikker på, at han ikke har haft personlige interesser
i kikkerten eller næret nogen som helst personlig forfængelighed. Han tror simpelthen, at han kan bidrage
sit lod til glæde for den gode sunde sport, og så er han altid parat til at tage sin tørn. Det må alle
danske sportsmænd sige Peter Sørensen tak for. Han fortjener det ærligt og oprigtigt!«
Ved at gennemgå denne artikel en gang til opdager jeg jo, at min far og H. C. Christiansen har
været de første selvbestaltede motorsagkyndige herhjemme ved at foretage disse undersøgelser af vognene
på udstillingen og foranstalte køreprøver.
Senere har jeg været med far oppe og få synet de første vogne hos ingeniør Ursin på
Københavns vandværk.
At far også skulle have lidt reklame for |
|