| |
Gennem en erindringsartikel i Motormagasinet, et brancheblad som hver fjortende dag til-
sendes alle værksteder, automobilforhandlere osv. i Danmark, er Bilhistorisk Tidsskrift kommet i
forbindelse med to brødre, den 78-årige Peter Sørensen og den 74-årige Sv. Palle Sørensen, hvis far
Peter Sørensen var en af bilismens pionerer i Danmark. Artiklen i Motormagasinet var skrevet af Sv. Palle
Sørensen, og da vi spurgte ham om vi måtte trykke uddrag af den, fortalte han at storebror Peter Sørensen
j r. havde en masse gode gamle fotografier - og desuden sikkert kunne huske endnu mere fra gamle dage. Det
førte dels til at vi fik lov at affotografere billederne, dels til at Peter Sørensen j r. på bånd
indtalte sine erindringer - og her begynder vi så med dem - efterfulgt af nogle morsomme ting fra Sv. Palle
Sørensens erindringer.
|
Jeg skal her forsøge at give en beretning om min far, grosserer Peter Sørensens, engagement i
motorbranchen.
Min far var født i Randers, som søn af det man dengang kaldte en værtshusholder.
Farfar ejede det gamle Hotel Rosen, der nu er revet ned. Far interesserede sig mest for musik og
aftjente sin værnepligt i 8. regiments stab som spillemand nr. 4. Det var i 1882, og hans bedste tid
var vist nok i Århus ved regimentsmusikken der. Hans far døde tidligt, og far, hans mor og hans |
|
søster, forfatterinden Olga Ott, mor til Estrid Ott, flyttede til København, hvor far ernærede sig
som musiker. Det er et helt kapitel for sig selv, som ikke berører motorbranchen.
Som musiker havde far hele dagen til sin rådighed, og han fattede meget hurtigt
interesse for cykler og cykling. Det resulterede i at han i 1888 åbnede en cykelforretning på
Nørrevold - samtidig havde han cykelkøreskole og benyttede boulevarden til at træne med dem
der |
|
|
havde købt cykler og nu skulle lære at køre på dem. Det var på det tidspunkt at han
kom i forbindelse med grosserer Gottschalk, der havde taget de kendte motorcykler Hildebrand &
Wolfmüller hjem fra Tyskland (se Bilhistorisk Tidsskrift nr. 13). Det skete i 1893. Da man ikke selv turde
køre med disse motorcykler gik man over og bad min far foretage nogle prøvekørsler og min far havde altid
været meget levende, han sagde ja. Det er rigtigt som Gottschalk skriver at de var ovre på Rosenborg
eksercerplads for at demonstrere cyklerne, for blandt andre daværende prins Christian, og prins Christian
foretog også nogle køreture på pladsen, og det gik godt, men da hans adjudant ville gøre det sammen, kom
han ud i gruset og så løb jo cyklen hurtigere, da der ingen modstand var, og enden blev at han sagde prr
prr og troede det var en hest, han skulle standse, men det ville den ikke, så han måtte smide sig ned på
jorden med cyklen og han skrabede hænder og ansigt |
|