|
vejr. Og kun når han har råd. For ham er bilen et klenodie. Noget der skal passes og
plejes. Og kun bruges til ferieture og en enkelt søndagstur. Han har selvfølgelig garage, og da han er
bange for at få bilen stjålet, anskaffer han en særlig koblingslås.
Carlo Ludvig bliver aldrig gift. Han kender en del damer, men har en evig kærlighed, der ikke
vil ha' ham. Hende korresponderer han en del med i 46-48. Muligvis også senere, hvad ved vi? Men der er kun
breve i garagen til og med 48. Han beslutter øjensynlig engang i 50'erne - måske i 57, da han flytter til
Baunegårdsvej i Gentofte og må omregistrere vognen fra K til A - at gemme sine gamle sager i garagen.
Derfor ved vi så forholdsvis meget om ham. Og ved også noget om hvorfor bilen er så velbevaret. Carlo
Ludvig er en gemmer og et ordensmenneske. Alt gemmes. Ikke hulter til bulter. Næh - det pakkes pænt ind i
aviser, lukkes med tape og stuves af vejen, så det ikke kan komme noget til.
Som det ordensmenneske han var, er bilen blevet passet på samme måde. Der er ikke mange
krydsfinersbiler, der overlever 36 år uden en plet eller et mørt sted. Men takket være at Carlo Ludvig
har kørt så lidt, at vognen altid har stået i garage |
|
og at den er blevet vasket og plejet, er det altså lykkedes.
Efter nogle forgæves forsøg på at starte bilen og nogle syge smil til min kone, der var med
oppe og se nyanskaffelsen, og som nok troede at det var den berømte kat i sækken jeg havde købt, kom jeg
i tanke om, at der var noget der hed en benzinhane. Da jeg først havde drejet lidt på den, skete miraklet,
den startede med det samme, snurrede rund med alle tegn på velbehag. Heldigvis var Carlo Ludvig ikke den
type der mente at en vogn skulle udstyres med en masse ekstraudstyr. Det eneste han fandt
|
|
nødvendigt var et selvklæbende mærke fra hvert af de steder han havde været. Til
gengæld dækkede de ca. 80 % af vinduesarealet. Han rejste lo lidt. Undtagen forruden, hvor et grønt,
såkaldt solfilter, gjorde det helt umuligt at se ud. Udover dette havde han kun investeret i en krystalvase
med tørrede blomster, samt en række klubemblemer fra en del europæiske motorklubber. Alle anbragt foran
køleren. Hvordan han kunne se at køre er en gåde, men det er måske en af grundene til, at han ikke
kørte så meget. Han kunne faktisk køre betydelig sikrere baglæns end forlæns, for han havde også købt
3 ekstra indvendige bakspejle - foruden det udvendige. Nogle af de selvklæbende var sjove - desværre ikke
til at redde, så de er lidt brutalt blevet fjernet med acetone.
Jeg har kørt nogle ture i den. Den fungerer som en ny bil. Behagelig at køre, kontant i
styretøjet. Med et glimrende gearskifte. Bortset fra det manglende varmeapparat (den har
thermosyphonkøling, så varmeapparat kan ikke installeres, så det bliver effektivt) er den som en helt
moderne bil. Dens mekaniske bremser må være af en fremragende konstruktion. Den bremser absolut lige - og
jeg må ikke engang træde særlig hårdt. Og de kan ju- |
|
