|
Chrysler
sektionen
kalder
Foranlediget af, at der er medlemmer der gennem kopieringstjenesten søger oplysninger om
Plymouth, vil jeg gerne slå lyd for, at der er noget der hedder en Chrysler Sektion. Især møntet på nye
medlemmer må vel i denne forbindelse oplyses at foruden Chrysler er Plymouth, Dodge og De Soto også
Chrysler Corp. produkter. Det er vort håb at alle ejere af førnævnte mærker vil slutte op om sektionen.
Altså kom nu frem med oplysninger om, hvad I har og hvad I evt. vil af med, særlig
reservedele. Det er jo umuligt for sektionen at koordinere når vi ingen ting ved. Af egen drift har kun to
meldt sig. DET ER FOR DÅRLIGT. Endnu engang skal oplyses at alle der selv skriver til Chrysler i USA med
oplysning om hvilken vogntype det drejer sig om - husk endelig modelkode - får tilsendt instruktionsbog -
gratis. |
|
Adressen er:
Chrysler Corporation
Technical Information
Engineering Office
P. O. Box 1118
Detroit, Michigan 48231
USA.
Sv. Dråby
Vedr. svar på
annoncer
og lign.
Efterhånden har jeg mange gange været ude for at jeg har set en annonce i Bilhistorisk
Tidsskrift hvor der har været efterlyst noget, eller har været noget udbudt til salg eller bytte, enten
der så har været tale om at jeg har haft noget af det efterlyste eller har været interesseret i at købe
eller bytte, så har jeg skrevet til den pågældende og så ellers aldrig hørt et kuk mere om den sag, og
om det så skyldes at interessen i mellemtiden er svundet, eller at det udbudte er blevet solgt eller andet,
så skulle man da synes at det hører med til almindelig høflighed at svare på |
|
et brev, og hvis man ikke synes at det skulle være ulejligheden værd at skrive, kunne
man da gøre sig den lille ulejlighed at ofre en telefonsamtale på den der har skrevet (hvis altså telefon
haves) ellers må man gå til biddet og skrive. Desuden har jeg også i adskillige tilfælde været ude for
at folk for det meste i den anden ende af landet har villet bytte og så jeg har været så godtroende at
sende mit bytteobjekt og så ellers aldrig hørt et kuk mere endsige fået svar på senere henvendelser, og
det eneste tidspunkt jeg kommer flere hundrede kilometer ud i landet på er når jeg kører veteranløb og
så har jeg hverken tid eller lyst til at fare rundt og inddrive tilgodehavender (jeg må lige understrege
at jeg så godt som aldrig sælger veterandele for penge, så det er ikke en af pengehajerne der har skrevet
dette). Som en afslutning må jeg lige tilføje at jeg har indtrykket af at der er mange andre der trækkes
med de samme problemer som jeg her har skitseret, så skulle vi ikke blive enige om at alle gør sig den
ulejlighed at svare på et brev der er indgået på en annonce eller lignende, idet den der har skrevet
brevet jo har ofret tid på det, og man kan vel også svare selv om tingen er solgt eller man har fået det
man selv efterlyste.
desværre under
mærket pj |
|