® Bilhistorisk Tidsskrift  28/1971    side 19

større serier gearkasser, styretøjsdele og differentialer til de svenske vogne.
   Disse lastbiler ændrede sig naturligvis fra 1912 til sidst i tyverne, den periode de blev importeret af A/S Scania-Vabis, men indtil ca. 1924 havde de følgende opbygning:
   Motor, firecylindret støbt i to blokke, strømfordeler og vandpumpe var anbragt i hver sin ende af en tværaksel, der er truk- ket af knastakslen. Ventilerne var anbragt på den ene side og indkapslede (L-Hoved). En regulator forhindrede at bilerne overskred en given hastighed.
   Smøringen foregik med en pumpe der blev styret af en fjederbelastet ventil, denne kunne justeres så man kunne variere smøringen efter behov.

Fabrikkens direktør brugte personlig denne S.V.8 dobbelt-phaëton A 127, den var god for 100 kmt. Til venstre samme model med fabrikkens limousine- karrosseri.
  

S.V.8 lige så lidt som de øvrige S.V. modeller.
   Bilen havde nu sejret på Frederiksberg: Automobilafgiften indbragte i 1927 547.014,75 kr., der blev udstedt 1096 kørekort, og 66 internationale førerkort. 

Motorloven blev overtrådt 783 gange, 10 personer blev kørt ned, heraf døde 2. Men droske- og automobilvæsenet hørte stadig under sundheds- og sædelighedspolitiet.
   Tilbage i 1912, endnu før firmaet var officielt stiftet, startede man med at importere og sælge svenske Scania-Vabis lastvogne. Dette blev man ved med sideløbende med den danske produktion af lette lastbiler i de kommende år, efterhånden som den svenske lastbilproduktion steg, leverede det danske datterselskab stadig

   Karburatoren var enten Zenith eller Scania-Vabis' egen, der også kunne leveres til benzol eller sprit-drift.
   Koblingen var en læderkonus, gearkas- sen havde fire fremadgående gear og l bak og der var kanalvælger.
   Differentialet var boltet på chassiset, trækket foregik gennem kæder til baghjulene, på denne måde undgik man kardanled og fik større frihøjde.
   Fodbremsen var en kardanbremse, og håndbremsen var tromlebremser på baghjulene.