® Bilhistorisk Tidsskrift  28/1971    side 14

Billederne på de foregående to sider. Øverste række fra venstre mod højre: 6-sædet Torpedophaëton med Sufflet, SV. 3 i brun lakering, leveret i april 1916. Pris 11.000 kr. kontant. Elegant sort S V .7 Luksus- Torpedo-Limousin, solgt til etatsrådinde Mads Rasmussen i 1916. Vognen havde stort el-anlæg og Bosch fodvarmer. 20 personers turistvogn på ELa 4 chassis, leveret i 1920 til Herm. Møllers turistkørsel i København. DLa 3 med tippelad fra 1917. Nederste række fra venstre mod højre: Barnängens varevogn er en S.V.l 1914. Billedet blev taget da vognen blev solgt som brugt af fabrikken i 1919. CLa 1,5 lastvogn. leveret i marts 1916 i blå lakering til P. Bjørnbaks konvolutfabrik (leverandør til Dansk Veteranbil Klub!). Automobilsprøjte, solgt til grosserer Th. A. Knap og videre solgt til Århus brandvæsen 15. må] 1916. Star nu på Danmarks Tekniske Museum. Ambulance leveret til Frederiksberg brandvæsen i 1927

   I assurancebetingelserne hedder det: „Maskinskade, hvilket omfatter alle Maskinbrud eller Maskinuheld. For Drosker kan denne Assurance ikke tegnes. For Luksusvognc dækkes denne Assurance ved at betale en Præmie af 20 % Tillæg til den øvrige samlede Præmie."
   Salget af disse forskellige vogntyper lå ret fast i krigsårene, hvor der blev solgt over 100 stk. med størst vægt på S.V.l, S.V.7 og CLa 1,5. Alene i efteråret 1916 aftog direktør H. Raffel, Auto Luxe 12 S.V.7 Luksus-Limousin, alle malet sort/blå.
   Det er muligvis dette tiltagende salg i de større modeller, der fik firmaets overingeniør Frederik Christian Rasmussen til i årene 1916-17 at konstruere en 8-cylindret motor i V-form. Den første V-8 automobilmotor byggedes kun 3 år før af Cadillac i 1914, så Scania-Vabis folkene havde god grund til at være stolte da den første V-8 kørte i 1917. Netop på denne tid brugte flere andre danske bilfabrikker mange penge på vilde motorer der aldrig kom i produktion, eller blot til at fungere. V-8'erens teknik var følgende:
   Man beholdt cylindermålene 80 x 120 mm, det gav en slagvolumen på 4,8 Itr. Ydelsen var 50 hk ved 1900 opm., og det maksimale omdrejningstal var 3400. Overdelen (cylinder/topstykke) var af støbe-

jern, mens mellemstykke og underdel var af aluminium. Krumtappen af Cr-Ni havde 3 hovedlejer og var naturligvis gennemboret. Lejerne var af Babbitts metal, en amerikansk tin-antimon-kobber legering, plejlstænderne af Cr-Ni og stemplerne af støbejern. Dæksler, rør, ventilator osv. var af aluminium, kun hvor særlig styrke var påkrævet brugte man tempergods. Et bredt tandhjul foran på krumtapakslen drev den centrale knastaksel, herfra blev også ventilator-akslen trukket og dermed dynamo og strømfordeler, begge dele fra Bosch. En tværgående aksel trukket direkte af krumtapakslen, havde i hver ende en centrifugalvandpumpe, af samme model som i de mindre S.V. typer. Indsugningsmanifolden var et dobbelt rør, hvor det varme kølevand i det yderste forvarmede gassen i det inderste. Karburatoren var en dobbelt Zenith, og der var naturligvis snapsehaner i cylindrene. De små dæksler med indvendig sekskant der var anbragt over ventilerne (med tændrør og haner indskruet) og de større inspektionsdæksler, er typiske for Scania-Vabis både i Danmark og Sverige. I alt bestod motoren uden karburator og tændingsanlæg af 1175 dele og der ligger en af forklaringerne på at kun 25 blev fremstillet og solgt over en 8-årig periode. Markedet var efter krigen mindre købe-