® Bilhistorisk Tidsskrift  27/1971    side 27

I oktober-nummeret af Bilhistorisk Tidsskrift kan man læse, at der til påske vil blive åbnet et nyt bilmuseum, denne gang i Jylland. Det bliver museum nummer fem af den art her i landet. Det synes at være et ret stort antal i et så lille land, der tilmed aldrig har drevet nogen større autoindustri; ydermere er det ikke usandsynligt, at der så småt er flere under oprettelse.

Det er muligt, at det ny museum vil afvige fra de fire andre hvad angår indsamlings- og udstillingsprincipper, måske vil det arbejde efter en forud fastlagt pædagogisk linie, men i alle tilfælde, må man håbe. at det vil meddele bilhistorie.
   Man kan i anledning af den ny museumsåbning passende se lidt på hvordan de eksisterende museer har drevet udstillings- og oplysningsvirksomhed.
   Fælles for alle fire bilmuseer er, at de stræber efter at erhverve og udstille genstande der er så gamle som muligt, særligt sjældne eller særprægede. Sammen med bi-

ler og motorcykler udstilles gerne et lokomobil, måske nogle motorer, forskelligt automobiludstyr og endelig et vist antal trædecykler. Det er almindeligt, at disse mindre genstande er udstillet af rent dekorative hensyn. Det lader sig i grunden ikke gøre at sige noget om hvorvidt bilmuseerne følger bestemte retningslinier for indsamling og udstilling, men en rundgang i forskellige museumsopstillinger efterlader be- klageligvis altid et tydeligt indtryk af planløshed. Hvordan er udstillingen ordnet, kronologisk? efter fabrikationsland ? efter karrosserityper? På hvilken måde skal man gå samlingen rundt? Det er ikke muligt at hente hjælp i en vejleder eller et katalog hvori der muligvis kunne stå noget om museets idé eller målsætning. Museumsejerne giver sig nemlig ikke af med at skrive, og de forestiller sig efter alt at dømme, at publikum ikke er interesseret i at læse. På dette punkt er Ålholm Automobilmuseum en undtagelse, men det vil jeg vende tilbage til.

Man kan forestille sig at publikums forvirring ikke bliver mindre af at der ikke alene mangler system i opstillingerne, men også ordentlige tekster på de forskellige objekter. I enkelte tilfælde kan man endog komme til at stå over for udstillingsgenstande som museumsfolkene ikke har værdiget så meget som en håndskrevet lap papir med den nødvendigste betegnelse eller datering.
  I Ålholms udstilling indskrænker teksterne på vognene sig til at oplyse mærke, årgang og fremstillingsland, de er til gengæld let læselige på flere meters afstand, men man føler det er nødvendigt at gennemgå udstillingen med kataloget i hånden.
   På Egeskov drejer teksterne sig ofte om det kuriøse. Man ser gerne at publikum forundres og imponeres af 1930 Cadillac'ens benzinforbrug. Det oplyses om en Ferrari fra 1956, at man i den skifter til 4. gear ved 205 kmt. Det er min opfattelse, at der kunne gives mere vedkommende og interessante oplysninger om disse vogne.
   De bedste tekster ser man hos Louring i Gjern. Ved hver udstillet vogn findes et skema indeholdende punkterne: Mærke, Fabrik, Årgang, Cylinderantal, Boring, Slaglængde, Slagvolumen, Effekt i H.K., Skattehestekræfter, Vægt, Bremsesystem, Transmission, Karrosseri og dækstørrelse.