® Bilhistorisk Tidsskrift  26/1970    side 26

Jeg blev af ham foræret til hans kone, og hun kørte mig med nænsom hånd til 1929. Som CD-vogn har jeg ikke lov til. at fortælle mere om denne periode af mit liv.
   Da min ejerinde samt hendes mand blev sendt tilbage til Italien, blev jeg gennem en Fiat-forhandler i København, solgt til repræsentant Chr. Schleimann, Havnegade, Rudkøbing. Han var en travl herre, som fartede land og rige rundt og vi nåede at tilbagelægge ca. 80.000 km indtil 1931.
   „Dengang var der biler til," siger Schleimann, der i dag er over 70. Han husker mig som den sjoveste og bedste bil han nogensinde har haft. Jeg var jo en slags sportsvogn dengang, idet jeg jo har

509 blev lavet 1925 til 1927, 509 A 1926 til 1929 incl. De var således delvis sideløbende.
   Som andre spædbørn var jeg efter fødslen blå over det hele, bortset fra skærme og dørpaneler, der var sorte. Jeg blev forsynet med en sort læderkaleche, hvilket kun var beregnet for cabriolet-modellerne. Motorhjelmen og dørene var dekoreret med cremefarvede stafferinger. Sæderne var af blåt læder.

Jeg havde et lille „svigermoder-sæde" og der var kun plads til én person.
   Tipo 509 blev lavet som: Spider (roadster), cabriolet, samt sedan. Tipo 509 A blev lavet i følgende modeller: Spider, to- og firedørs touring, sedan, to pers. coupé med klapsæde, samt til sidst coupé royale, der kunne fås med pladehjul.
   Kort efter min fødsel blev jeg sendt til København, hvor jeg blev købt af den italienske „Chargé d'affaires" i Danmark.

overliggende knastaksel og var topventilet og med mine kun 990 ccm kunne jeg smutte fra de fleste biler.
Da min nuværende ejer ringede til Schleimann, kunne denne huske alt om mit udstyr, farvesammensætning o.s.v. De har talt sammen flere gange og Schleimann er blevet lovet at komme ud og køre i mig igen, når restaureringen er færdig.
   I 1931 blev jeg solgt til en købmand i Gultved på Fyn. Han kørte ikke ret meget i mig, idet han ikke kunne lide at køre