| |

Nu står den på „benene" igen, og en skønne dag når jeg vel enden
på restaureringen.
I årene umiddelbart efter krigen optrådte BMW 327 herhjemme ofte på motorbanerne i 2 liters
klassen for standardvogne. Dens hyppigste modstander var Citroën 11 sport. Et af navnene fra den gang,
Mogens Skarring, har velvilligt udlånt en række billeder, der illustrerer lidt af stemningen fra disse
år. |
|
Jeg kan huske åbningsløbet på Roskilde Ring, det var vist i 1953. Banen
var endnu ikke asfalteret, men det afholdt ikke de raske gutter fra at gå til sagen. Allerede efter første
omgang var de fleste vindspejl knuste, så man tog konsekvensen og fjernede ruden, så måtte styrthjelm og
celluloidbrillerne i stedet holde for. Det var på mange måder en sjov tid. Man kørte til daglig i sin
vogn og om søndagen stillede man så op til løb med den samme vogn. Den går jo ikke længere. Der var i
det hele taget mange løb den gang. Værløse, Fangel banen og sidst Roskilde Ring blev brugt flittigt.
Mogens Skarring blev med sin 327/28 smukt placeret i „Tulpen Rally" i 1953, i Midnatsrallyet, der
endte i Kiruna, blev han placeret som nr. 4. Er der medlemmer, der kan sige noget om, hvor den vogn nu
befinder sig? (Skarrings specielle 328 topstykke findes hos et klubmedlem).
Til oplysning for de medlemmer, der er i gang med at restaurere en BMW 327, kan jeg meddele
følgende tips.
Ratstamme og styretøj er forbundet med en støddæmpende Hardyskive. Denne skive skal være i
100 % stand. Kan købes hos firma APCO, Sommerstedgade, København.
For nylig gik jeg lige ud over en skrænt i et sving med en vens 327 fordi denne |
|
skive var rådden. Skift ud i tide!!
Tandstangsstyretøjet er næsten uopslide- ligt. Skulle der opstå slør i styrehuset kan man
justere dette bort ved at dreje bøsningen, som er udformet som en excenterbøsning.
BMWs oliepumper var ret svage, og man har ofte hørt om motorer, der har knaldet
plejlstangslejerne i utide på grund af manglende olietryk. Det kan man råde bod på ved at montere en
oliepumpe af fabrikat BRISTOL. Disse pumper yder det dobbelte tryk, er lette at montere og man behøver blot
at stille ned på reduktionsventilen, så olietryksmåleren ikke viser over 5 ved kold motor. Resultatet er
en motor, der holder.

BRISTOL CARS, FILTON, BRISTOL, ENGLAND leverer i øvrigt stadig mange nye reservedele,
der uden videre kan anvendes i en 2 liters BMW motor, type 328. Jeg kan nævne et udpluk. Nye ventiler, styr
og fjedre til BMW 328, det samme topstykke som det engelskbyggede BRISTOL type 85 C. Ny knastaksel til 328.
Stødstænger, |
|