® Bilhistorisk Tidsskrift  25/1970    side 3

Veteranbilfolk burde have et godt forhold til Danmarks Tekniske Bibliotek. Vi har gode venner blandt personalet, vort tidligere mangeårige medlem og redaktør af Bilhistorisk Tidsskrift, magister C. E. Andersen, og bilbrochuresamleren Niels-Erik Pedersen, der på flere mader yder os værdifuld støtte til kopieringstjenesten. Men vi er ikke gode lånere. Jeg var i begyndelsen af august på biblioteket for at låne nogle årgange af MOTOR fra årene omkring 1930. Det kunne desværre ikke lade sig gøre, for de havde siden november sidste år (!) været lånt ud til et andet medlem af DVK. Vedkommende (jeg ved, hvem det er) er gentagne gange blevet rykket for bindene, men har ikke reageret. Biblioteket har nu den mulighed at sætte låneren på den sorte liste, så han ikke kan låne mere, men det skaber jo ikke bøgerne til-

bage. Endvidere kan biblioteket forlange erstatning for bøger, der er „blevet borte", men det har heller ingen reel virkning. En bibliotekar fortalte mig at veteranbilfolk gerne betaler denne erstatning (der næppe kan stå i noget rimeligt forhold til fx. disse gamle bladårganges virkelige værdi).
   Det værste er, at biblioteket ikke har nogen jordisk chance for igen at købe de gamle årgange af bilblade, gamle instruktionsbøger og brochurer, der forsvinder på den måde. Det ville være rimeligt om den slags dårlige kammerater, der dels hindrer andre medlemmer af DVK i at låne nødvendig litteratur på Teknisk Bibliotek, dels giver os et slet omdømme, omgående bliver ekskluderet af Dansk Veteranbil Klub.
   Jeg har gjort noget, jeg ellers aldrig gør — væddet. Med Kjeld

Schouboe om at det ikke vil lykkes at lave et nummer af Bilhistorisk Tidsskrift uden trykfejl. Som nu i sidste nummer hvor der stod, at Thrige købte rytter kasernen i 1931. Det skulle naturligvis have været 1913. Og Michael Sedgwick havde mistet g'et i sit efternavn. Hvad vi har væddet, tør jeg ikke sige, men pessimist er jeg altså. Eller optimist, som man nu ser på det. For hvis jeg kan finde en trykfejl, er det mig, der vinder. Alle bedes give mig et praj, hvis de støder på en.
  Nu er klubbens knaphulsemblem færdigt — en nydelig sag i gult metal og rød og hvid emalje, med Hammel-vognen i midten. Se andetsteds om hvordan det bestilles. Jeg har en vis uvilje mod emblem-mennesker, dem der skilter med, at de er medlem af en eller anden velgørende loge eller har været garder eller sådan noget.