|
Thrige
Dennis Hebsgård har lånt os de spændende fotografier på forsiden og disse sider, fra
Thriges bilfabrikation i Odense. Om denne fabrikation kan man læse i første bind af Automobilets Historie
og Dets Mænd, i Ry Andersens Danske Biler og Motorcykler 1900-1920, og i Ry Andersens artikel om Thriges
bivejsvogn i Bilhistorisk Tidsskrift fra september 1966, så vi skal ikke komme nærmere ind på den her, og
billederne taler stort set for sig selv. Det skal nævnes, at en del af billederne er fra den gamle fabrik,
og andre er fra rytterkasernen som Thrige købte i 1931. Man kan se flere af personbilmodellerne, blandt
andre bivejsvognen, og lastbiler, der af ydre ligner De Dion Bouton meget. De chassiser Thrige købte
færdige i Frankrig, ligger stablet - og det kunne være interessant at vide hvilken af de anvendte
motortyper det er, som ses på et af billederne, og hvilken af chassistyperne det er, som er stillet på
kant på et andet. Karetmagerværkstedet på forsiden er fra den ny fabrik, det lille værksted med ovenlys
er fra den gamle.
|
|

|
|