|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
® Bilhistorisk Tidsskrift Vinteren 1963 side 13 |
||
|
|
| ranbil, hvilket jo ikke godt kan siges om den
forannævnte. Vanskeligere var valget af nr. 3. - Gråes Packard har altid forekommet mig at være en stilren skønhedsåbenbaring, raffineret og elegant, dertil fremtrædende let og diskret, trods sin i virkeligheden betydelige længde. En veteranbil er den jo ikke, tværtimod, den er højmoderne, trods sine næsten 30 år, idet den var langt forud for sin tid, da den blev frem- stillet. Men det måtte man vel have lov til at se bort fra, når det drejede sig om en skønhedsvurdering af alle de nærværende køretøjer. Når denne Packard blev draget ind i vurderingen, måtte også Christi- ansens åbne Packard komme i betragtning. Den virker noget klodset ved sine pladehjul og kantethed (dette gælder desværre de fleste ældre Packard'er) og ved sit lange karosseri. Det drejer sig jo om en touring- model med langt bagudtrukket bagende. Én tilsvarende phaéton-model vil- le have været nok så elegant. Til gengæld er denne åbne Packard's vind- skærmsparti med solskærm og diverse store lygter her så elegant, at ingen anden bil på det punkt kan konkurrere med den, navnlig ikke efter den gennemgribende plettering. - Jeg havde set bilen et par år tidligere stående i miserabel tilstand udendørs i Hvidovre, og jeg troede dengang ikke, at den nogensinde skulle komme ud at køre, og turde ikke selv købe den, skønt den da sikkert kunne være erhvervet for en enkelt penge- seddel. Når denne bil sidenhen trods alt er blevet så fin, skyldes det et dygtigt og ihærdigt arbejde af den, der havde modet til at "gå om bord i den". Følgelig fortjener den i sin nuværende tilstand særlig op- mærksomhed og ejeren anerkendelse. - Jeg foreslog, at der skulle udde- les en ekstrapræmie; da de to Packard'er faktisk ikke kunne sammenlig- nes, foreslog jeg dem begge beæret med "3- præmie", hvilket skete fyl- dest. Da disse afgørelser måtte foretages meget hastigt, følte jeg mig temme- lig usikker. Men efter senere overvejelser kom jeg til uforandret re- sultat. Rolls'en præsenterede sig fantastisk flot i rampebelysningen på Tivoli's kunstnertribune. Publikum viste også stor interesse for den her. De strømmede bort ved synet af sportskonkurrencens vinderbiler eller vinderpersoner; men strømmen vendte sig, da Rolls Royce'n kom frem. Præmievurderingen var som sagt personlig. Andre dommere ville utvivl- somt have anlagt andre synspunkter og kriterier og være kommet til helt andre resultater. Måske ville de have valgt en Bugatti eller en Ford. Klubmedlemmernes interesser er jo højst forskellige. Til de mange med andre meninger skal jeg kun sige til forsvar, at af- gørelsen er korrekt, for så vidt som den repræsenterer den tilfældigt udpegede dommers overbevisning. Der var jo mange andre biler til stede, som må omtales, om ikke for an- det, så fordi de ikke præmieredes. Standard'en var stort set middelmå- dig. Der var f. eks. en hæslig stor Wolseley sedan fra midten af 1930-erne. Der var også en bastard mellem en BMW og en WMW, en trist sedan, om hvilken det oplystes i højttalerne, at den kunne køre 200 km i timen. Måske var det undskyldningen for dens deltagelse. - Men så kan man jo spørge om, hvad arrangementet og konkurrencen drejede sig om. Var det overholdelsen af de 30 km i timen ? Var det tilfredsstillelsen af pub- likums trang til at se nogle sjove fortidsuhyrer af biler eller origi- |