|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
® Bilhistorisk Tidsskrift No. 6 1959 side 4 |
||
|
|
|
Maybach gav sin køler den firkantede,
oventil afrundede form, som snart blev kopieret paa næsten alle biler, og som kan ses paa enhver nutidig køler, naar man løfter motorhjelmen. To aar efter, i 1903 havde alle vandkølede biler en køler ef- ter Maybachs princip. Man varierede den ydre udformning, gav den øverste vandtank og selve kølerlegemet alle mulige mærkelige former og prøvede at forbedre radiatoren paa forskellig maade. Nogle lod vandet cirkulere gennem en blok af tynde ribberør, men bikagekøler- en forblev dog den almindeligste konstruktion gennem mange aar, selvom den nu er helt forladt til fordel for rørkøleren, som er væsentlig billigere og lettere at fremstille end den komplicerede "nid, des abeilles". Mønsteret i radiatoren var ofte meget smukt og karakteristisk. Mercedes bibeholdt saaledes altid det firkantede mønster, et smukt, regelmæssigt kvadratnet med lidt tykkere vandrette striber med 5 cm.s mellemrum, som endnu kan ses i den attrap af perforeret blik, der danner kølergitret i moderne Mercedes-vogne. Lige til krigen var de store Mercedes'er 38/250, 500 K, 540 K. og 770 K forsynet med en rigtig, klassisk bikagekøler. FIAT-modellerne med den af- rundede køler (før 1926) og LANCIA havde et diagonalt kvadratmøn- ster, og ROLLS-ROYCE-køleren havde en plan for- og bagside med et mylder af regelmæssigt anbragte, runde huller. Denne smukke køler fjæler sig dog paa de senere modeller bag et variabelt jalousi. Alle tiders mest bastante bikagekøler havde dog nok de gamle TRI- ANGEL lastbiler, hvor lufthullerne var over ver een centimeter i diameter. Det, der prægede kølerens udseende mest, var dog indramning- en, som paa bilerne fra "tiden" var i eet med vandtanken. (Efter ca. 1930 begyndte man at omgive den egentlige køler med en pynte- kappe, som lettere kunne formgives og behandles; denne praksis havde sit udspring i U,S.A., hvor de billigere vogne allerede før 1 verdenskrig havde kølerkapper af jernblik). Een af alle tiders mest markante kølere havde Rolls-Royce, hvis nysølv-radiator var et mesterværk i blikkenslagerarbejde, sammensat af lutter plane flader. Den har dog aldrig været særlig populær paa fabrikken, idet dens fremstilling var besværlig, tidsrøvende og kostbar. F.H.Royce havde allerede omkring 1910 set sig gal paa den kantede tingest og havde tegnet en mere strømliniet, afrundet køler, men firmaets forretningsmæssige faktotum, publicity-geniet Claude Johnson, sat- te sig imod en ændring, da tempelgavl-fronten allerede da var ble- vet mere end et varemærke for Rolls-Royce og rummede en meget væs- entlig del af dette bilmærkes "snobbing-value". Derfor sidder den køler den dag i dag som en underlig, utidssvarende attrap paa fir- maets ellers meget smukke biler. |