|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
® Bilhistorisk Tidsskrift No. 3-4 1959 side 10 |
||
|
|
|
Palen P falder
ned. B kobles til, og C drejer sig atter OP til 40 km.-stillingen. Her løsnes palen Q et kort øjeblik, hvilket ikke betyder noget, idet tappen X staar, hvor den stod for 1 sekund siden (før C's tur tilbage og frem igen) og hind- rer D og viseren i at bevæge sig væk fra de 40 km/t.. Vi antager nu, at hastigheden nedsættes til 30 km/t. D og viseren staar paa 40 km/t, fastholdt af palen Q. C smutter tilbage til 0, B bliver koblet til i ½ sekund, men nu kan C ikke naaat dreje sig et saa langt stykke rundt som før og bliver staaende ved viserens 30 km/t-stilling. D og viseren, der indtil nu har staaet paa 40, frigøres nu af Q og smutter ned, indtil tappen Y støder mod X, og viseren staar paa 30 km/t. Accelererer man, naar C for hver tur frem og tilbage paa grund af den stigende hastighed at dreje et længere stykke rundt, og tager for hver tur D og viseren et stykke med op, idet denne drejes med rundt, hver gang X paa C naar op til Y paa D og trækker den med. Herved fremkommer den ryk- vise bevægelse af viseren, der altsaa bliver indstillet efter den øjeblikkelige hastighed hver gang knastakslen K drejer een gang rundt. Paa grund af mekanismens periodiske arbejds- maade bliver indikationerne en lille smule forsinkede, specielt under bremsning, da forsinkelsen kan andrage om til et helt sekund, saaledes at viseren ofte staar paa 10-15 km/t efter at vognen er standset, men straks ryger ned paa 0, naar man starter igen. Den forsinkede udløsning turde være uden betydning, naar instrumentet anvendes til speedometer, men som omdrejningstæl- ler synes typen at være uegnet, da man ved megen sportslig kørsel har brug for hurtige og nøjagtige aflæsninger af moto- rens omdrejningstal (f.eks. under bobbelt udkobling m. mellem- gas eller nedgearing uden udkobling). Ikke desto mindre er "chronometric" blevet benyttet paa flere sportsvogne (f.eks. MG 2.3 liter) og anvendes endnu i racerbiler og paa motorcyk- ler. Brugen af denne type hastighedsmaalere maa nok især til- skrives deres soliditet og slidstyrke i forbindelse med en meget ringe vægt. Den Ole-Opfinderagtige tegning af mekanismen fortæller intet om størrelsen af denne i sin aktuelle udformning, som den er blevet lavet uændret i de sidste 40 aar; hele her- ligheden fylder ikke mere end det halve af en tændstikæske! Det er et af de faa steder, man endnu i en noderne bil kan møde virkeligt præcisionsarbejde. JN BILHISTORISK TIDSSKRIFT udgives til medlemmerne af Dansk Vete- Hvidovre - tlf. 75.08.89 Kbh. F. - tlf. FA 1006 |