|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
® Bilhistorisk Tidsskrift No. 1-2 1959 side 10 |
||
|
|
|
melige engelske film "Plyds og Papegøjer"
(The Ladykillers) hav- de valgt en vogn af denne type til forbryderbandens køretøj? Interiøret er overmande elegant og tildels smagfuldt. Gul- vet er belagt med et langluvet stof, der ligner graa persianer eller Lincoln-lammeskind. Sæderne er betrukket med mohair, der ligner filt, Og`der er en overdaadighed af slingrestropper med agramaner, silke-rullegardiner, cigartændere, askebægre og my- stiske smaa handskerum. En del af panelleringen er af ægte træ, men askebægre o.lign. er af aadret metal eller bakelite. Fra førersædet er der god udsigt forud og til siderne, men sigtbarheden bagud er pragtisktaget lig nul paa grund af den meget lille og fjerne bagrude. Instrumentbrædtet virker smagløst og prangende med en masse overflødigt forkromet, sprøjtestøbt zinkgods. Instrumenterne er fordelt i 5 lige store, runde "ure" der rummer speedometer, ur, diverse maalere og en radio, der virkede udmærket, med automatisk indstilling af stationerne. Paa skalaerne ses som et glimt fra gamle dage længst forsvundne navne som Königswusterhausen og Eiffel Tower. En del af de talri- ge knapper tjener til at regulere de mange lyseffekter, der kan skabes i instrumenterne og andre steder. Rattet er forsynet med tre forkromede staaleger, og kransen er af marmoreret celluloid i en uappetitlig grøn farve, der gaar igen paa ratgearstangens knop. Vognen startes ved et tryk paa en knap. Kun en psykolog vil kunne gøre rede for de fornemmelser, der rører sig i føreren, naar han ved en let berøring af den lille vorte paa instrument- bordet sætter det vældige maskineri i gang. Man mindes Rudyard Kiplings groteske eventyr om Sommerfuglen der Stampede. Motoren gaar næsten lydløst, og ved alle hastigheder lyder der kun den samme tyste surren fra de 12 cylindre. Acceleration- en er formidabel i alle tre gear, og kun en over-retskaffen bilist vil finde det nødvendigt at tage de de to lave gear i anvendelse ved start eller under kørselen; man har til enhver tid en følel- se, som om vognen blev trukketaf en turbine eller elektromotor. Ratgearet er ligesom koblingen forsynet med en vacuum-servoneka- nisme, der virkelig gør det muligt at skifte gear med en lille- finger, ja, næsten med den blotte tanke. Et faremordent ved vognen er, dt man ikke har nogen fornem- melse af hastigheden, man kører med. Dette bevirkes dels af den uhørlige motor og dels af udsigten, idet den 2 meter lange køler kun tillader en lille fører at se de dele af landskabet, der ligger nærmest horisonten. Den spidse motorhjælm giver mere end i nogen anden vogn føreren den ægte oceandamper-fornemmelse", og man er bestandigt bytte for vekslende fornemmelser af henhold- svis magtesløshed foraarsaget af bevidstheden om vognens 2750 kg. vægt-og absolut overlegenhed ved synet af andre trafikanters vigen for den frembrusende kæmpe og ved presset i ryggen, naar den accelererer. |