® Bilhistorisk Tidsskrift  No. 10  1958   side  8

    Undertegnede har i Deres aarbog for 1958 (side 71-75)
set en beretning om en bil "fra Store Kongensgade", og
derfor sender jeg vedlagt en tegning, som jeg har tegnet
for mange aar siden, og som muligvis kan have interesse
for Dem.
     Det er en vogn, som blev lavet i Store Kongensgade;
fabrikken laa i en baggaard paa venstre side, naar man kom
fra Kongens Nytorv, og lidt før pladsen med Marmorkirken.
Den var udstillet i Industriforeningens tygning og blev i
foraaret 1902 købt af en (senere afdød) lærerinde, frøken
Simberg, som boede i Wiedeveltsgade ved Sølvtorvet. Vognen
kostede 1400.00 kroner og vejede 400 pund (200 kg.).
     Den havde tre hjul-. 2 forhjul uden skærme og eet bag-
hjul med skærm. Motoren sad frit mellem forhjulene uden
anden køling end den frie luft og udsat for vejens snavs.
Den var eencylindret og havde 2½ hestekraft. Regulering af
gas og lufttilførsel i karburatoren kunne kun ske ved, at
man stod af vognen og gik hen foran og drejede paa nogle
smaa haandtag. Lygterne havde stearinlys; baglygte brugtes
ikke ligesaalidt som nummerplade (og kørekort). Tudehornet
havde gummibold og sad paa det vandrette rat. Motoren star-
tede med et massivt, aftageligt jernhaandtag, som man satte
ind i siden af vognen. Starten foregik under et buldrende
spektakel, og naar motoren var startet, koblede man den til
med den lange stang, som ses i skraa stilling. Koblingsde-
lene var af staal og greb haardt ind i hinanden, saa at vog-
nen for frem med et pludseligt spring. Der var to gear frem,
men intet bakgear.
     Hastigheden var angivet til 4 mil - altsa^g 30 kilome-
ter - men var i virkeligheden kun ca. 23 km., og den gjor-
de saa megen støj, at folk vendte sig om i flere hundrede
alens afstand for at se, hvad det var. Under sædet tæt ved
koblingsstangen fandtes en hovedafbryder, som blot bestod
af en metalprop, som man trak op. Det haandtag, som ses lige
under rattet, regulerede hastigheden ved at regulere tændin-
gen. Der var kun een bremse, en fodbremse, og den virkede
meget slet; men vi fik fra fabrikken sagt, at, hvis bremsen
ikke virkede tilfredsstillende, skulle vi staa af og tage
lidt grus eller sand fra vejen og drysse det ind i bremsen.

     Vognen var meget upaalidelig, idet den ofte slet ikke
kunne startes og tit gik i staa paa landevejen. Saa maatte
vi skubbe den hjem, da der jo ikke fandtes autohjælp den
gang. Forsædet var beregnet til to personer, og under det
var der et rum til værktøj og bagage. Bagsædet var beregnet