|


Aargang
3 November
1958 No.
10
Det maa hilses med glæde,at redaktionen af
BILHISTORISK TIDSSKRIFT
med alvor gaar ind for at skabe aktivitet blandt medlemmerne. Det bør
dog understreges, at de synspunkter, der føres frem, er redaktionens
egne og ikke nødvendigvis dækker opfattelsen i bestyrelsen.
Jeg finder anledning til at præcisere, at bestyrelsen er enig
med
redaktionen i, at aktivitet blandt medlemmerne er glædelig, men det
centrale maa være, at man fuldtud opfylder sine medlemspligter, for
saa vidt som man overholder klubbens love og betaler sit kontingent.
Der er ingen anledning til bitterhed, fordi medlemmerne ikke
ønsker udstationering af automobiler og maaske ejheller ønsker at
deltage i en tidsskriftlæsekreds. Det er bestyrelsens naturlige opgave
at prøve at finde frem til virkeformer, som er til glæde for
medlemmerne, og viser det sig, at der ikke er stemning for
udstationering af vogne og ikke interesse for tidsskriftlæsekredsen,
saa nøjes man med fra bestyrelsens side blot at konstatere dette.
Ej heller kan jeg personlig være enig i, at alt initiativ
tages
af en lille, energisk inderkreds, idet adskillige smukt restaurerede
vogne og værdifuld litteratur er samlet af medlemmer, som ikke hører
til den saakaldte inderkreds, et begreb som efter min mening
forøvrigt ikke har nogen berettigelse i Dansk Veteranbil Klub.
Ethvert medlem i Dansk Veteranbil Klub er lige velset og lige
velkommen.
O.T.Neel
Næste
side
|
|