|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
® Bilhistorisk Tidsskrift No. 9 1958 side 8 |
||
|
|
|
Kedlen er automatisk fyret med benzin efter et
lignende system, som anvendes i et moderne oliefyr, med benzindampindblæs- ning og elektrisk tænding, og det hele opereres fra en kontakt paa instrumentbrædtet. Kedlen kan give damptryk paa mindre end et minut fra koldstart, og parkeres vognen med den automatiske fyring sat til, kan den levere tryk paa 2-3 sekunder. Den anvend- te kedel er en vandrørskedel i modsætning til de ældre dampbiler, der brugte røgrørskedler som et lokomotiv. Fordelen ved vandrørs- kedlen er, at den meget hurtigt kan variere produktionen af damp og saaledes tilpasse sig maskinens skiftende belastninger uden at have et stort dampreservoir, der visselig ville gøre en ke- deleksplosion til en alvorlig sag. Selve dampmaskinen arbejder langsomt, samenlignet med ben- zinmotorer; ved 100 km/t løber den kun godt 900 omdrejninger i minuttet, og den kan levere en kraftig acceleration i hele fart- omraadet - alt samen i næsten total tavshed. Manøvreringen af vognen er saare enkel. Der findes 3 pedaler i gulvet: en speeder, en bremse og en omstyringspedal. Omstyrings- pedalen, der kontrollerer glidernes aabningsgrad og position, har tre stillinger-. I normal kørsel, II kraftig acceleration og stærk stigning og III bak. Omstyringen kan foretages under kør- selen - ogsaa til bak! I øvrigt kan vognen køre lige saa hurtigt baglæns som fremad. Paa instrumentbrædtet kontrolleres kedlens ydelse paa en trykmoraler, og maskinens belastning aflæses paa et vacuummeter, hvilke foruden benzin- og vandstandsmaalere er de eneste instru- menter, der er pakrævede. Bremseevnen maa være god, for dampmaskinen bremser ikke, naar speederen slippes, men løber modstandsløs med baghjulene, saaledes at vognen fungerer, som om den var udstyret med frihjul. Benzinøkonomien angives at være som for en benzinmotordrevet bil at tilsvarende størrelse, hvilket sikkert vil sige ca. 5 km/l.. Nutidens biler med torque-converter og kun to pedaler har givet publikum den lettelse i køreteknisk henseende, som kun dampbilerne tidligere kunne give. Selvom dampmaskinen i sig selv er simpel, er processen fra energikilde til drivkraft lige saa kompliceret i en dampbil som i en motordrevet bil med torque- converter, fordi dampproduktionen skal indskydes mellem energi- kilden og drivaggregatet, medens torque-converteren skal afhjæl- pe eksplosionsmotorens svigtende trækkraft ved lave omdrejnings- tal og saaledes indgar et andet sted i processen. Der er jo ingen tvivl om, at den fuldautomatiske transmis- sion har stor interesse hos det købende publikum,, og den viden- skabelige udvikling af fremdrivningsmidler og transmissionsme- toder frembyder et stort og interessant arbejde, men i vor kreds vil det antagelig være langt den største part, der føler køre- glæden uløseligt knyttet til gearstangen. Jørgen Sestoft |