|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
DANSK VETERANBIL KLUB |
|
MEDDELELSER TIL MEDLEMMERNE januar 1957 side 1 |
||
|
|
|
I anledning af årsskiftet er det naturligt at
tænke på, hvad vi i 1957 skal nå at udrette i Dansk Veteranbil klub. Lad det med det sam- me være sagt, at går vi alle i klubben og venter på, at andre skal tage initiativet til et eller andet, så er det så godt som sikkert, at meget lidt vil ske. Her skal ikke dvæles ved ting, der blev eller ikke blev til noget sidste år, andre beretninger fortæller herom:, men det er rart at gøre sig klart, at kritik af forskellig art pibler frem, og en del ulmer vel nok i landsdelene og i hovedstaden. Overfor sådant er det klogt at ruske op i sig selv og stille sig selv to spørgsmål, 1) hvad vil vi nå frem til og 2) hvordan vil vi nå frem dertil. At preservere dertil fortjente køretøjer er vist svaret på spørgsmål 1) og et svar alle er fuldt enige om. Derimod kan der gives mange svar på spørgs- mål 2) og flere som kan være ligegode. Da klubben blev startet i efteraret 1954 var der megen diskussion om de retningslinier, der skulle lægges til grund for klubbens drift, og flere røster rejste sig, for så hurtigt som muligt, at nå et højt medlemstal, kaste sig i armene på presse af en hvilkensomhelst art og på denne måde spænde et net ud over landet til hurtig opnåelse af en oversigt over de køretøjer af interesse, der måtte findes. Andre meninger var, at der skulle føres en nidkær kontrol med, hvilke med- lemmer, der søgte optagelse, så man var sikre på, at tilgående med- lemmer brændte af den hellige ild for klubbens sag, og man således slap for alle de kedelige udmeldelser af medlemmer, der ikke havde gjort sig klart, hvad det hele drejede sig om. Efter kort tid faldt diskussionen dog til ro i det standpunkt, at man kun ønskede streng saglig presse, og at nu drejede det sig om at gøre nogle bilfund, som forhåbentlig skulle vise, at der i det hele taget var nogen mening i at fortsætte med klubben. I dag ved vi, at der er gjort fund, der fuldt berettiger klubbens eksistens, der er gjort fle- re fund, end man har kunnet overkomme at tage sig af, og nu skal det siges, at klubbens arbejde er ikke gjort ved at gøre bilfund, nej når fundet er gjort, er den lange ende tilbage, nemlig restaureringen og tilbageførelsen af det ofte skammeligt mishandlede køretøj til dets oprindelige udseende og kvalitet. Heri ligger svaret på begge de nævn- te spørgsmål, lad os se nogle flere velholdte køretøjer i alle vore fire klasser, der er gode muligheder for at anvende velholdte halv- veteraner og fuldblods køretøjer som brugsvogne, og stil så nogle flere spørgsmål til vort bibliotek om literatur til hjælp til arbej- det. Med ønsket om at se mange restaurede køretøjer i det nye år bringer vi hermed alle vore medlemmer vor—nytårshilsen. ------------ Ved årsmødet den 2. november 1956 aflagde formanden beretning og om- talte herunder navnlig forholdet til TEKNISK MUSEUM. Med museet havde klubben haft et særdeles godt samarbejde, der havde givet sig udslag ikke blot i hjælpsomhed med hensyn til lokaler, teknisk bistand o.a., men yderligere havde givet sig udtryk i et tilskud til klubbens arbej- de. Formanden omtalte, at han havde det indtryk, at det i klubbens dagli- ge arbejde med myndighederne var af stor betydning, at man havde denne gode forbindelse med TEKNISK MUSEUM, og han præciserede, at man efter hans mening fortsat burde følge en strengt saglig linie i klubbens arbejde. |